Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) var besat af at gå i krig i 2003 og følge USA's daværende præsident, George W. Bush.
Det siger tidligere SF-formand Holger K. Nielsen, der på det tidspunkt var medlem af Udenrigspolitisk Nævn og følte sig misinforinformeret.
»Vi blev misinformeret - især om konsekvenserne. Anders Fogh var fuldstændig besat af, at vi skulle følge George W. Bush i den krig. Og når man spurgte ham om konsekvenser og juridiske problemer, var hans standardsvar: 'Vil du have Saddam Hussein tilbage?'« siger Holger K. Nielsen til B.T.
Krigene i Irak, Afghanistan og Kosovo bliver vendt igen, fordi forskere på Københavns Universitet tirsdag har præsenteret en rapport, der er blevet til 'Hvorfor gik Danmark i krig' i fire bind. Udredningen blev bestilt af Venstre-regeringen i 2015, efter at den havde nedlagt Irak-Afghanistan-kommissionen, som den tidligere SRSF-regeringen havde nedsat.
Af rapporten fremgår det bl.a., at Fogh-regeringen tidligt i forløbet modtog vurderinger fra Forsvarets Efterretningstjeneste, der forudså, at krigen kunne 'destabilisere regionen, opløse den irakiske stat, udløse terror og kræve en langvarig involvering. Disse vurderinger undlod regeringen dog at orientere Det Udenrigspolitiske Nævn og dermed Folketinget om. Senere i forløbet synes overvejelserne om de mulige følger af en krig at være ophørt.'
»Det er en skandale, at regeringen fik disse oplysninger fra efterretningstjenesterne og ikke gav dem videre. Og vurderingerne fra efterretningstjenersterne beskriver jo desværre præcis det, der senere skete,« siger Holger K. Nielsen.
Mange af de islamistiske terrorangreb i Europa, hvor mænd, kvinder og børn er blevet mejet ned af lastbiler eller henrettet ved rockkoncerter, har forbindelser til terrorgruppen Islamisk Stat, som udsprang af tomrummet efter, at Saddam Hussein var blevet fjernet. Derfor er rapportens konklusion om, at konsekvenserne af en krig stort set ikke blev vurderet, alarmerende.
»Anders Fogh mente, at hvis man bare fik fjernet Saddam Hussein, var alt godt. De sagde, de var sikre på, han havde masseødelæggelsesvåben. Vi spurgte ind til konsekvenserne, men Fogh var kun interesseret i at følge amerikanerne. Han ville i krig for enhver pris. Det er en dybt alvorlig sag,« siger Holger K. Nielsen, der mener, man skal genåbne den kommission, der blev lukket 2015.
En grafik i rapporten over Irakkrigens 'informationsflow' er meget sigende. Om masseødelæggelsesvåben er den modtagne information, at det vurderes, at Irak har våben. Overvejelserne i Statsministeriet er: Vi er ret sikre på, at de har våben. Og videregivelsen til Folketinget, Udenrigspolitisk Nævn og medierne er: Vi ved, at Irak har våben.
Rapporten konkluderer også, at 'juraen tilpasses virkeligheden', og at 'folkeretten er dynamisk'. Alt sammen ting, der peger på, at befolkningen og Folketinget generelt er blevet vildledt. Desuden fastslår den, at USA ikke har lagt pres på Danmark - det var ikke nødvendigt, for Danmark fulgte nærmest automatisk USA's linje.
Rapporten beskriver også, at ganske få menneker, to-tre ministre og et par topembedsmænd, der er i kontakt med USA, beslutter at gå i krig, giver sagen til Udenrigspolitisk Nævn så sent, at det reelt er for sent at få en seriøs debat i nævnet, og at nævnet derefter ikke stiller tilstrækkeligt gode spørgsmål.
»Det betød mere for regeringen, hvad man besluttede i Washington og London, end hvad der foregik på jorden i Irak og Afghanistan,« siger professor Anders Wivel, der er medforfatter til repporten.
Den anden forfatter, lektor Rasmus Mariager, siger:
»Jeg er overrasket over, hvor få spørgsmål der egentlig bliver stillet om, hvorvidt det overhovedet er i vores interesse at gå i krig. Efter den kolde krig har småstaten Danmark tilpasset sig den amerikanske verdensorden.«
Det er ikke lykkedes B.T. at få fat i Anders Fogh Rasmussen, men over for Ritzau afviser han, at hans regering strammede eller tilbageholdt vigtige oplysninger forud for beslutningen om at gå ind i Irak i 2003.
»Jeg har i hvert fald ikke selv siddet og strammet nogen som helst af de vurderinger, jeg har fået. Jeg ved ikke, hvad man baserer den antagelse på. Det har jeg ikke deltaget i, og jeg mener heller ikke, der er grundlag for at sige, at oplysningerne har været misvisende,« siger Anders Fogh Rasmussen.
