Grænselukninger, forbud mod at samles mere end 10 personer og krisepakker på over 100 mia. kr.
På Christiansborg har man den seneste uge gennemført tiltag, som for bare få uger siden virkede fuldstændigt utænkelige i et demokratisk land. Tiltag, som griber ind i de grundlovssikrede rettigheder, og som isolerer Danmark fra omverdenen.
Alt sammen for at forhindre en coronakrise for fuld udblæsning.
På baggrund af oplysninger på pressemøder, B.T.s egne kilder og mediernes beretninger kigger B.T. tilbage på en historisk uge i dansk politik.
Lørdag den 14. marts: Grænselukningen
Lørdag klokken 10 lukkede Danmark midlertidigt sine grænser. Med kort varsel indkaldte Mette Frederiksen til et pressemøde aftenen før, hvor hun præsenterede det radikale initiativ.
Allerede fredag formiddag var beslutningen taget i samråd med myndighederne, og regeringen informerede derefter EU og nabolandene.
Kort før statsministerens historiske pressemøde fik alle partiledere besked. Det samme gjorde turistbranchen og de store erhvervsorganisationer, hvis medlemmer ville blive ramt meget hårdt af grænselukningen.
Rejseselskaberne vil blive hårdest ramt, fordi de blev tvunget til at aflyse alle udrejser fra Danmark.
Derfor holdt topledelsen i både Spies og TUI krisemøder lørdag morgen og formiddag. Konklusionen var klar: Ingen evakuering. De danske chartergæster skulle rejse hjem som planlagt.
Hvad rejseselskaberne ikke vidste, var, at verdens lufthavne ville lukke ned i uset tempo. Derfor er tusindvis af danskere i dag strandet ude i verden.
Søndag den 15. marts: Den første krisehjælp
Med udsigterne til en økonomisk bombe under danske virksomheder havde regeringen hele weekenden forhandlet en ny trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter.
Søndag klokken 12 blev den første store krisepakke præsenteret i Statsministeriet. Ved forhandlingsbordet havde regeringens klare mål været at begrænse fyresedlerne.
Derfor blev der indført en lønkompensation på op til 75 pct. til de virksomheder, som sendte medarbejderne hjem med løn i stedet for at fyre dem.
Men hos mange virksomheder stod der allerede 'krise' med fede bogstaver på væggen.
Derfor lagde erhvervsorganisationerne en klar strategi om at male et meget dystert billede af konsekvenserne for at presse regeringen. Eller »for at få regeringen til at indse, hvor mange arbejdspladser der kunne forsvinde« som en kilde fortæller til B.T.
Bl.a. præsenterede Dansk Erhverv lørdag, midt i forhandlingerne, en analyse, som pegede på, at 47.000 danskere i turist-, rejse-, og hotelbranchen risikerer at blive fyret.
Regeringen havde allerede fredag aften informeret de andre partier om, at en krisepakke var i støbeskeen.
I Venstre lagde man derfor an til en koordineret offensiv for at sende et klart politisk signal. På sociale medier blev et åbent brev fra Venstre til statsministeren delt af mange Venstre-profiler. I Københavns Lufthavn troppede Jakob Ellemann-Jensen (V) og Inger Støjberg (V) op og gentog over for pressen Venstres budskab om lønkompensation og hjælp til selvstændige.
Tirsdag den 17. marts: Butikslukninger og forbud
Efter grænselukningen lørdag stod det hurtigt klart i Statsministeriet, at der var brug for yderligere tiltag for at begrænse coronasmitten.
Derfor forberedte Mette Frederiksen mandag og tirsdag et forsamlingsforbud for mere end 10 personer og tvangslukning af de fleste butikker – ligesom flere europæiske lande allerede havde gjort.
Internt i regeringen vurderede man ikke, at smittespredningen var alvorlig nok – endnu – til at indføre et udgangsforbud. Det ville ramme dansk økonomi som en bulldozer og koste massevis af danske job.
Udgangsforbuddet er den sidste udvej, hvis alt andet ikke virker.
Hos erhvervsorganisationerne fik man kort inden Mette Frederiksens pressemøde kl. 17 nys om, hvad der var på vej.
Det ville betyde, at mange små erhvervsdrivende ville miste al omsætning på en enkelt dag.
[nid:64975564]
Derfor lagde erhvervslivets forlængede arm massivt pres på forhandlingerne i Finans- og Erhvervsministeriet, som blev varslet allerede tirsdag.
Nu skulle statskassen åbnes på fuld gab for at redde danske virksomheder og arbejdspladser.
Torsdag den 19. marts: Ny krisepakke til 100 mia. kr.
Internt i regeringen stod det også hurtigt klart, at den hidtidige krisehjælp langt fra slog til.
Allerede fra den 11. marts havde Beskæftigelsesministeriet fået beretninger om massiv tilgang til dagpengesystemet. Massefyringerne var indledt.
Derfor fremlagde regeringen onsdag en ny krisepakke, der skulle hjælpe de selvstændige og de særligt hårdt ramte brancher. En krisepakke til 40 mia. kr.
En maratonforhandling med Folketingets partier, som varede indtil kl. 4 torsdag morgen, skulle dog vise sig at udbygge krisepakken til omkring 100 mia. kr.
Fra SF og Enhedslisten lagde man forslag om forhøjet SU-lån og en forlængelse af dagpengeperioden på bordet, mens de borgerlige partier ville give de hårdest ramte erhvervsdrivende fuld kompensation på 100 pct. af de faste udgifter.
Ifølge Berlingske blev partierne kaldt til forhandlinger kl. 01.30 om natten. Her var forhandlerne fra Dansk Folkeparti gået i seng, så de nåede ikke med. Imens blev Enhedslistens Pernille Skipper vækket af Nicolai Wammen i telefonen. Forhandlingerne skulle lukkes samme nat.