Sundhedsminister Magnus Heunicke opfordrer alle til at blive hjemme, så vidt det er muligt.
- Vi skal have kontrol med smitten. Vi opfordrer alle til så vidt muligt at blive hjemme, så vi kan få samfundsaktiviteten ned, siger Magnus Heunicke.
Fra fredag klokken 16 underlægges alle kommuner i Region Sjælland og Midtjylland samt kommuner i Trekantsområdet skærpede restriktioner, siger Heunucke.
Regeringen er parat til at udbrede restriktionerne til endnu flere kommuner end dem, der bliver omfattet i dag. Eller indføre yderligere restritioner, hvis der er behov for det, siger Magnus Heunicke.
- Vi har fortsat kontrol med epidemien i Danmark med de tiltag, vi melder ud i dag. Men vi vil også fremover være klar til at handle hurtigt, hvis det bliver nødvendigt, siger Magnus Heunicke.
Der er 3.132 nye smittetilfælde det seneste døgn, siger Magnus Heunicke. Det er sket ud fra et rekordhøjt antal prøver. Yderligere 14 er døde med corona.
Myndighederne vil udvidde testkapaciteten ved at tilkøbe mere laboratorie kapacitet hos private. Det skal sikre flere test i den kommende tid.
- Ved at tilkøbe privat kapacitet kan vi 20.000 flere hver dag i dagene op til jul, siger Magnus Heunicke.
- Man kan spørge, hvorfor vi ikke tager alle kommuner med nu. Det skyldes, at de sidste kommuer ikke har samme smitte. Det er typisk kommuner med en tydere befolkningsfordeling. Derfor er der ikke sundhedsfagligt belæg for at tage alle kommuner med. Men vi følger med og er parat til yderligere restriktioner, hvis det bliver nødvendigt, siger direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum.

