Et højdramatisk slagsmål om en ny udligningsreform har kastet landets 98 borgmestre ud i en krig mod hinanden.
I det ene ringhjørne står nordsjællandske borgmestre, som ikke vil betale mere til de andre kommuner, end de allerede gør i dag. I det andet ringhjørne står borgmestrene i landkommunerne, som kræver endnu flere penge i udligning.
Men hvilke kommuner er egentlig rige? Og hvem kommer i seriøse problemer, hvis de skal af med endnu flere penge?
Hvis man dykker ned i kommunernes tal, er der ingen tvivl om, at Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), står i spidsen for landets rigeste kommune.
Her strømmer pengene ind hurtigere, end kommunen må bruge dem. København laver år efter år kæmpe overskud og har en pengekasse på over 12 mia. kr.
Faktisk er København så rig, at de 555 mio. kr., som kommunen står til at betale i ekstra udligning, kun svarer til 30 pct. af kommunens årlige overskud. Det viser B.T.s beregninger.
Samtidig ligger flere vestegnskommuner på listen over landets rigeste. Især Brøndby og Ishøj laver store overskud og har mange penge på kistebunden.
»Vi har en solid økonomi, fordi vi har bedt vores centre (forvaltningen, red.) om at holde igen. Vi sparer op til nogle dyre anlægsinvesteringer, og derfor er vores formue så stor,« siger Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp (S).
På trods af den meget stærke økonomi vil regeringen sende endnu flere penge til de to socialdemokratiske kommuner.
Har I overhovedet brug for de 34 mio. kr. mere i udligning, som I står til at få?
»Vi kunne nok godt klare os uden de penge. Men vi vil glædeligt tage imod dem, fordi vi har udfordringer på integrationsområdet, som vi skal løse, og det koster,« siger han.
I Nordsjælland er situationen mere kritisk. Ifølge B.T.s beregninger vil klassiske velhaver-kommuner som Rudersdal, Hørsholm, Gentofte og Dragør komme i problemer, hvis de får det økonomiske smæk, som regeringen har lagt op til.
Rudersdal har i gennemsnit kørt med et underskud på 477 kr. pr. borger de seneste tre år. Nu står kommunen til en regning på 3.484 kr. pr. borger - svarende til 202 mio kr.
»S-regeringen har fremstillet os som nogle 'rige svin', men kommunekassen siger noget andet. Hvis vi skal aflevere så mange penge, bliver vi nødt til både at hæve skatten og spare på velfærden,« siger Jens Ive (V), borgmester i Rudersdal.
Er det forkert at fremstille alle nordsjællandske kommuner som rige?
»Ja. Vi har i årevis afleveret penge til kommuner som Brøndby og Tårnby, hvor formuen vokser og vokser. På samme tid er vores økonomi blevet udhulet,« siger han.
De to konservative kommuner Høje-Taastrup og Vallensbæk brokker sig højlydt over, at de får et smæk på henholdsvis 15,3 og 16,7 mio. kr., mens nabokommunerne med en S-borgmester får flere penge.
Men den stærke økonomi i Høje-Taastrup og Vallensbæk betyder faktisk, at de kan betale regningen alene med deres overskud.
Det er dog ikke ensbetydende med, at pengene bare strømmer ind, når kommuner har overskud og store formuer, siger Niels Jørgen Mau Pedersen, ekspert i kommunaløkonomi hos VIVE:
»Det handler også om, at en kommune har sparet og prioriteret hårdere end nabokommunen. Derfor tager udligningen også hensyn til andre faktorer som beskatningsgrundlag og sociale udfordringer.«
