Både Socialdemokratiet og Venstre benægter, at de i særlig grad har kæmpet for de kommuner, hvor de selv har borgmesterposten, i det store slagsmål om udligningsreformen.

Men resultatet af den endelig udligningsaftale viser et andet billede.

Da regeringen lagde sit udspil frem i februar, vandt 32 S-kommuner, mens 12 tabte i det store regnestykke.

Imens stod næsten fire ud af 10 Venstre-kommuner som tabere, mens syv ud otte konservative kommuner også skulle aflevere endnu flere penge til de andre kommuner.

Men under den seneste uges intense forhandlinger, hvor regeringen måtte give store indrømmelser til Venstre, er de mange V-borgmestre blevet langt bedre stillet.

Nu er det kun lidt over én ud af fem V-kommuner, som skal punge ud til de andre kommuner - samme andel som S-kommunerne.

Samtidig slipper de Venstre-kommuner og konservative kommuner, som stod til at blive ramt hårdest af udligningsreformen, meget billigere.

B.T. spurgte på tirsdagens pressemøde Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, om ændringen til fordel for mange Venstre-borgmestre er tilfældig eller bevidst.

»Vi har været optaget af at skabe en bedre balance, så nogle kommuner ikke bliver ramt unødigt hårdt, ligesom andre kommuner heller ikke bliver belønnet for at have mange udlændinge uden for arbejdsmarkedet, som regeringen ville i sit udspil,« sagde hun.

»Det skal være en fair fordeling uanset borgmesterfarve,« lød svaret fra Løhde, som også nævner, at der bliver sendt flere penge fra staten til kommunerne, end regeringen havde lagt op til.

Derfor vil færre kommuner tabe på reformen.

Det er kommuner som Gentofte, Rudersdal og Hørsholm, som skal aflevere over 40 procent mindre, end S-regeringen havde lagt op til.

Dermed bliver der omfordelt meget mindre fra de ‘rigeste’ kommuner i Nordsjælland til de ‘fattige’ kommuner, end regeringen drømte om.

Nicolai Wammen (S), er det forkert at påstå, at regeringen har måttet sluge nogle meget store kameler i forhold til omfordeling fra rige til fattige kommuner?

»Det har været en forhandlingssituation, hvor vi har måttet finde et kompromis.«

»Regeringen ville gerne have omfordelt endnu flere penge, men der var andre ønsker fra de øvrige partier,« svarer finansministeren på B.T.s spørgsmål.