Den skandaleramte ekspolitiker Henrik Sass Larsen åbner nu op om sit eget forhold til statsminister Mette Frederiksen. Et forhold, der går flere årtier tilbage. 

Det gør den tidligere socialdemokratiske minister i en ny bog, hvor der er blevet plads til både ris og ros af statsministeren.

»Mette er uden sammenligning den politiker i Danmark, som er bedst til at bære følelser med i hver en sætning og hver en sag, og dermed af enestående karat når der skal kommunikeres dybt og bredt.«

Sådan lyder det blandt andet i bogen med titlen 'Tilbageslag', der udkommer i dag den 10. juni.

Bogens ankomst har været længe ventet, da den - ifølge forfatteren - skulle forklare den alvorlige sag, Henrik Sass Larsen har hængende over hovedet. 

I marts kom det nemlig frem, at han er tiltalt for at være i besiddelse af 6.242 billeder og 2.231 filmsekvenser med overgrebsmateriale med børn og en børnedukke, der ifølge politiet var konstrueret til et seksuelt formål.

Sass har sidenhen over for B.T. indrømmet, at han har indsamlet store mængder overgrebsmateriale.

Men det har angiveligt været i jagten på at finde sine egne gerningsmænd, der ifølge Sass Larsen har begået overgreb mod ham, da han var tre år gammel. 

I bogen har Henrik Sass Larsen valgt at dedikere et helt kapitel til Mette Frederiksen.

Og selvom de rosende ord er mange, så får han da også understreget, at det bestemt ikke er alt, statsministeren har foretaget sig, der er faldet i god jord hos ham. 

Men ifølge Sass kommer der ikke noget godt ud af at fortælle, hvad det helt konkret er, han er utilfreds med. 

Det skyldes, at »da Mette af princip ikke afsætter tid til selvkritik, kommer man ikke videre hermed,« skriver han i bogen. 

Statsministeriet oplyser, at Mette Frederiksen ikke har kommentarer til Henrik Sass Larsens bemærkninger. 

I den mere kulørte ende af den bogen kaster Henrik Sass Larsen sig også ud i et forsvar af statsministerens folkelighed. 

»Og så jeg har lagt mærke til, at Mette er blevet kritiseret for at iscenesætte, at hun godt kan lide makrel på dåse. Det, kan jeg pure afvise, er spin,« lyder det.

Sass fortsætter:

»Hun foretrækker den slags mad, inklusive ubeskrivelige mængder af brun sovs til brun mad, og er kun akkurat kapabel til at kende forskel på en rød og en hvid vin.«

Henrik Sass Larsens bog har allerede fået en hård medfart. En anmelder kalder den således »en forsvarstale, som er svær at tro på.«

Lyt til de to første afsnit af B.T.s eget interview med Henrik Sass Larsen i B.T.s podcast Q&CO i Spotify, Apple Podcast eller ved at trykke ‘lyt’ herunder:

Q&CO på B.T.

B.T. gennemførte d. 2. juni et større interview med tidligere minister og folketingsmedlem for Socialdemokratiet gennem 19 år, Henrik Sass Larsen.  Baggrunden for interviewet er dels, at Henrik Sass Larsen er tiltalt for en alvorlig overtrædelse af straffeloven i forhold til overgrebsmateriale med børn - dels, at han planlægger at udgive en bog.  B.T. har haft mulighed for at læse et udkast til denne bog. Sass Larsen har haft en central rolle i dansk politik og i toppen af dansk erhvervsliv. Derfor er det B.T.s vurdering, at Sass Larsens forklaringer i forbindelse med anklagen i høj grad har offentlighedens interesse. Interviewet udkommer i fire afsnit via B.T.s podcast Q&CO og vil løbende blive dækket på B.T.dk Vært: Henrik Qvortrup  Kilde: Henrik Sass Larsen, tidligere vækst- og erhvervsminister for Socialdemokratiet og medlem af Folketinget fra 2000 - 2019 Journalist: Maria Asmine Dam  Afvikling: Maria Asmine Dam, Daniel Sarto Lassen, Andreas Meldgaard og Bax Lindhardt Redaktør: Henrik Madsen