Ministre, folketingsmedlemmer og jurister har forsøgt at forhindre det, men forgæves. Hussein Abbas, der har tilstået at have dræbt sin kone Huda og lille ni-årige søn ved stump vold mod hovedet, får nu mere end 100.000 danske skattekroner. Han har allerede fået over 100.000 kroner, men tallet fordobles nu.
Jurister i Udlændinge- og Integrationsministeriet har ellers længe kæmpet for at finde en eller anden juridisk udvej, så Hussein Abbas ikke skulle have resten af de penge, som han stod til at få gennem den såkaldte repatrieringsordning – også kaldet hjemrejsestøtte.
Men nu har juristerne givet op. Grundloven – intet mindre – står på Hussein Abbas' side til trods for hans frygtelige forbrydelser.
»Det er en skandale. Det gør ondt langt ind i sjælen, så uretfærdigt er det,« siger Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard.
Sagen handler grundlæggende om et hul i den såkaldte repatrieringslov, som kommer Hussein Abbas, der i øvrigt sidder varetægtsfængslet i Syrien, til gode. Hussein Abbas har accepteret at rejse ud af Danmark og tilbage til Syrien mod at få økonomisk kompensation af den danske stat.
Han fik først lidt over 100.000 kroner, da han rejste, og i starten af 2021 står han til at få lidt over 100.000 kroner oveni.
I mellemtiden myrdede han så sin kone Huda og sin niårige søn. I hvert fald ifølge hans egen tilståelse. Huda, der modsat Abbas' selv, gerne ville det danske samfund, og som arbejdede, var integreret og lykkelig i Danmark, og det gjorde ham angiveligt så rasende, at det endte i mord.
Så gik et samlet Folketing i værk og forlangte, at regeringen fandt en udvej, så over 100.000 danske skattekroner ikke skulle ende i lommerne på en brutal barne- og kvindemorder.
Men efter flere måneders arbejde gav juristerne op og meddelte ministeren, at han ikke kunne lave et lovforslag, der reelt forhindrede Abbas i at få pengene.
Det er nemlig grundlovens § 73, der (primært) er i vejen. Det er den paragraf, som beskytter menneskers ejendomsret.
Og når den danske stat har givet tilsagn om udbetaling af penge i hjemrejsestøtte, så betragtes de penge – uanset om de er udbetalt eller ej – som den konkrete persons ejendom. I dette tilfælde Hussein Abbas.
Selv om han har myrdet sin kone og barn, har han kort sagt leveret på sin del af aftalen, nemlig alene det, at han skulle forlade Danmark og bosætte sig i sit hjemland.
Juristerne i Udlændinge- og Integrationsministeriet har så kigget på, om man kunne tilbageholde pengene, som man ofte ser det, når kommuner tilbageholder almindelige sociale ydelser.
Det kan man desværre heller ikke. Kort fortalt vurderer juristerne, at kravet om pengene er beskyttet af grundlovens § 73, altså den grundlovssikrede ejendomsret.
Her kommer vi tilbage til hullet i den såkaldte repatrieringslov. Da den blev skrevet, glemte man at indskrive nogle klausuler, der kunne tages i anvendelse i forbindelse med netop den slags problemer, som man står overfor nu. For eksempel, at hvis modtageren begår alvorlig kriminalitet, som for eksempel mord, så kunne Danmark tilbageholde udbetalingerne.
Det skete ikke, så derfor har Danmark ikke nogen juridisk gyldig grund til at nægte Hussein Abbas de penge, som han står til at modtage næste år.
Og ikke overraskende, så raser danske politikere over konklusionen. Det gælder begge sider af salen.
»Hun ville virkelig gerne det danske samfund. Hun arbejdede og integrerede sig. Han myrdede hende og beholdt sin modbydelige middelalderlige natur. Det er så oprørende,« siger Pia Kjærsgaard.
SF stemmer i.
»Det er et moralsk nederlag for Danmark. Vi er jo nødt til at overholde grundloven, men vi skulle have tænkt på det her før,« siger Halime Oguz, integrationsordfører for SF, og fortsætter:
»Morderen har vundet alt i det her spil. Huda var udsat for negativ social kontrol. Hendes mand ville ikke have, hun frigjorde sig. Det måtte hun og hendes søn bøde for med livet,« siger Halime Oguz.
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) beklager udviklingen.
»Grundloven beskytter ejendomsretten. Normalt er det noget, som vi skal være rigtigt glade for er nedfældet i grundloven. Men i dette tilfælde, så beskytter loven desværre forbryderen,« siger Tesfaye.
Hvorfor kan vi ikke se stort på principperne og så bare lade være at udbetale penge til Hussein Abbas?
»Det kan jeg godt forstå er fristende. Jeg må også sige, at vi skylder Huda og hendes familie meget mere, end vi skylder ham. Men vi kan som regering og myndigheder aldrig bryde grundloven. For hvornår gør vi det så næste gang? Det er en glidebane mod et lovløst samfund,« siger Mattias Tesfaye.
Der er ET svagt håb i horisonten for, at Danmark måske kan undgå at udbetale penge til Hussein Abbas uden at bryde grundloven.
Hvis Hussein Abbas har snydt med sociale ydelser, så kan nogle af pengene tilbageholdes.
»Det er noget, som vi bør se på,« siger Pia Kjærsgaard og fortsætter:
»Og ellers så må juristerne se på sagen igen og gøre alt, hvad de kan, for at finde et juridisk smuthul. Pengene skal først udbetales i det nye år, så der er stadig tid at løbe på,« siger hun.
Huda efterlod sig tvillinger på fire år, som for øjeblikket bor hos deres onkel og tante i Syrien.
