»Du har blod på hænderne. Fandeme ulækkert. Anders Fogh har blod på hænderne.«
Ordene forlader skingert Lars Grenaas mund, mens han tømmer sin juiceflaske med blodrød maling i retning mod Danmarks statsminister, Anders Fogh Rasmussen.
Malingen rammer Venstre-formanden, sætter sig i det sorte hår og flyder ned ad den glinsende habit, mens han roligt og stålfast marcherer væk fra gerningsstedet med en horde af kamerafolk og journalister i ryggen.
Kalenderen viser 18. marts 2003, og aktivisten Lars Grenaa har netop udført den nok mest spektakulære politiske protestaktion i nyere tid for at sætte fokus på Danmarks deltagelse i Irak-krigen.
Det kostede ham en dom på 72 dages fængsel, og det er snart 20 år siden, at den blev afsonet, men i dag er endnu et lille kapitel blevet skrevet i historien om malingattentatet.
Det sker i podcasten I stolen hos Henri, hvor en af ejerne af barbersalon-kæden Henri, Wilhelm Østergaard, lader forskellige gæster fortælle deres respektive historier, mens han giver deres hår og eventuelt skæg en nydelig overhaling.
I podcastens debutepisode har den københavnske barber besøg af Lars Grenaa, der i dag arbejder som socialpædagog, og her gør han noget, han ellers har holdt sig fra: undskylder.
Undskyldningen, der er adresseret direkte til Anders Fogh, giver han efter først at have fortalt minutiøst om den dag for snart 19 år siden, som han husker så klart.
Han husker at stå i den lokale Røverkøb-forretning og bede medarbejderen om at vælge en blodrød maling til ham, fordi han selv er farveblind.
Han husker at købe to flasker juice i supermarkedet, hælde den søde væske ud og i stedet fylde dem op med den røde maling.
Han husker at komme cyklende gennem byen med sin medsammensvorne Rune Eltard-Sørensen, der ligesom ham selv var medlem af græsrodsbevægelsen Globale Rødder.
Han husker den voldsomme lettelse efter at have fået adgang til Christiansborg under det påskud at have en aftale med Enhedslistens Pernille Rosenkrantz-Theil, mens han under jakken gemte både juiceflasken og en heftig kriller i maven.
Og så glemmer han naturligvis aldrig det øjeblik, da kammeraten Rune netop var gået på toilettet, og hvor Anders Fogh Rasmussen trådte ud ad døren efter mødet i Udenrigspolitisk Nævn.
Resten er historie – fanget på video og massevis af billeder – og malingattentatet kostede de to aktivister et par måneder i fængsel og en stor sum penge i erstatning og sagsomkostninger.
Men Lars fortryder ikke at have kastet maling på den daværende statsminister, og det har han aldrig gjort.
Til gengæld har piben fået en anden lyd, da Wilhelm Østergaard i podcasten spørger den nu 42-årige mand, hvad han ville sige til Anders Fogh, hvis Venstre-koryfæet lyttede med.
»Hej, Anders. Undskyld for, at det gik ud over dig. Det var ikke dig personligt, som det her handlede om. Jeg er ked af, hvis du blev bange. Det var ikke meningen at skræmme dig,« siger Lars Grenaa og fortsætter:
»Men jeg kommer ikke til at sige undskyld for, hvad jeg gjorde. Den dag, du siger undskyld for Irak-krigen og din medvirken i den, så vil du få en undskyldning fra mig. Men ikke før.«
B.T. har uden held forsøgt at få en kommentar fra Anders Fogh Rasmussen, men tilbage i 2008 fortalte han til magasinet ARENA, at han havde lyst til at slå de to aktivister.
»Jeg havde lyst til at smække dem en ordentlig én. Men det nytter ikke noget, at jeg begynder at slås med dem. Jeg var nødt til at kontrollere mine følelser,« fortalte Anders Fogh dengang.
