Poltikernes ønskeliste i de igangværende forhandlinger om sommergaver til danskerne er lang som en tysk motorvej.

Alle partier, på nær Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance, er nemlig ved at fordele 700 mio. kr. til at forsøde danskernes sommerferie.

Hos Venstre vil man bruge pengene til at halvere prisen for at krydse Storebæltsbroen, give flere penge til foreningslivet og hæve sommerhusfradraget.

S-regeringen har bl.a. foreslået at give danskerne gratis adgang til færgerne i juli, mens SF vil sænke entreprisen på kulturoplevelser hele sommeren.

Finansminister Nicolai Wammen (S) samt Søren Pape Poulsen (KF), Troels Lund Poulsen (V), Sofie Carsten Nielsen (RV) og erhvervsminister Simon Kollerup (S) under doorstep efter forhandlinger om økonomisk sommerpakke, i Finansministeriet i København, natten til mandag den 15. juni 2020.. 60 milliarder kroner i feriepenge er på vej tilbage i borgernes lommer. Samtidig får borgere på overførselsindkomst forsødet privatøkonomien i ny sommerpakke. Det skriver Ritzau, mandag den 15. juni 2020.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)
Finansminister Nicolai Wammen (S) samt Søren Pape Poulsen (KF), Troels Lund Poulsen (V), Sofie Carsten Nielsen (RV) og erhvervsminister Simon Kollerup (S) under doorstep efter forhandlinger om økonomisk sommerpakke, i Finansministeriet i København, natten til mandag den 15. juni 2020.. 60 milliarder kroner i feriepenge er på vej tilbage i borgernes lommer. Samtidig får borgere på overførselsindkomst forsødet privatøkonomien i ny sommerpakke. Det skriver Ritzau, mandag den 15. juni 2020.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) Foto: Philip Davali
Vis mere

Men den rundhåndede ønskeliste møder hård kritik fra Liberal Alliances leder Alex Vanopslagh, som kalder det for »useriøst«.

»Der er en del partier, der benytter lejligheden til at holde en konkurrence om, hvem der kan holde mest brandudsalg og komme på de mest gakkede ideer, fremfor reelt at tage stilling til de udfordringer, vi står overfor økonomisk i den kommende tid,« siger han.

Puljen på de 700 mio. kr. er en del af 'sommerpakken', som blev vedtaget natten til mandag efter over 11 timers forhandlinger.

Her valgte Liberal Alliance at forlade forhandlingerne efter kort tid.

Alex Vanopslagh, bunder din kritik af de andre patier ikke bare i, at LA ikke er med til at uddele de 700 mio. kr?

»Hvis vi havde lyst til at lege den store glade giver, så havde vi været med i aftalen. Men jeg mener, at det er vildt useriøst at dele små gaver ud til danskerne i en tid, hvor vi står i en krise, som måske er større end finanskrisen,« siger han.

Men meningen er, at de 700 mio. kr. skal sparke lidt mere gang i oplevelses- og turistindustrien, som lige nu hiver efter vejret?

»Det hjælper ikke turismen, at danskerne må køre billigere i tog eller tage en cykel gratis med på færgen. Hvis man virkelig vil gøre noget for hotellerne og turismen, så burde man halvvere momsen i de specifikke brancher og lave en seriøs vækstpakke,« siger LA-lederen.

Alex Vanopslagh (LA). Møde i folketingssalen og spørgetime med statsminister Mette Frederiksen tirsdag den 16. juni 2020. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2020)
Alex Vanopslagh (LA). Møde i folketingssalen og spørgetime med statsminister Mette Frederiksen tirsdag den 16. juni 2020. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2020) Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Men det koster langt mere end 700 mio. kr.?

»Ja, men til gengæld virker det.«

Hotel- og turistbranchen har angrebet af regeringen for først at lukke grænserne for alle turister, på nær tyskere, nordmænd og islændinge, for derefter at ombestemme sig tre uger senere.

»Nu er løbet kørt. Jeg ville have respekt for Mette Frederiksen, hvis hun dengang havde sagt, at man lige ville se tiden an. Men i stedet besluttede man at lukke os ned i tre måneder. For nu at lave det hele om. Det er uanstændigt. Og det er forfærdeligt at tænke på, at man ved at tage den beslutning har trukket tæppet væk under en hel branche,« siger adm. direktør hos Bravo Tours, Peder Hornshøj, til Jyllands-Posten.

Ifølge Alex Vanopslagh burde regeringen fjerne nogle af benspændene for hotel- og turistbranchen i stedet for at »lege julemand midt om sommeren«.

»Mon ikke hotellerne hellere vil have ophævet reglen om, at turister skal have seks overnatninger for at rejse ind i Danmark, end at der bliver delt smågaver ud,« siger han.

Regeringen har indtil videre afvist, at reglen om de seks hotelovernatninger bliver ophævet.