Kan Grønland løsrive sig fra Danmark – selv hvis danske folketingspolitikere siger nej? Svaret er ikke helt lige til. Men det gør det ikke mindre relevant. Tværtimod. 

For mens meget tyder på, at en sådan løsrivelse rykker tættere på, bliver det heftigt diskuteret, hvorvidt en løsrivelse overhovedet kan lade sig gøre, hvis det danske folketing nægter at ville give slip på Grønland.

For en grønlandsk politiker spiller det imidlertid ingen rolle, hvad de danske politikere mener. Hun har nemlig loven på sin side, mener hun. 

»Det grønlandske folk er anerkendt som et folk under international folkeret,« siger det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam til B.T. og fortsætter:

»Det betyder, at det er fuldstændig ligegyldigt, hvad Danmark stemmer. Danmark kan ikke lovligt forhindre Grønland i at opnå selvstændighed.«

Her er der imidlertid tale om en sandhed med modifikationer, forklarer Miriam Cullen, der er lektor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, hvor hun forsker i international ret med særligt fokus på Grønland

Grønlands juridiske vej til selvstændighed er nemlig blandt andet fastlagt i Selvstyreloven fra 2009. 

I lovens såkaldte præambel erkendes det, som Høegh-Dam pointerer, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse.

Læs også
Blå partier om selvstændighed: Glem det, Grønland!

Derfor er det i princippet grønlænderne selv, der bestemmer, om Grønland skal være selvstændigt; en beslutning der træffes ved en simpel folkeafstemning i Grønland, der formentlig allerede er på vej.

Men her kommer krøllen på halen: 

For selvom Grønland skulle ønske selvstændighed, skal det ske »med samtykke fra Folketinget«, står der senere i Selvstyreloven.

Altså skal et flertal på Christiansborg godkende grønlændernes ønske om selvstændighed, før det kan træde i kraft. Og det har blandt andre Dansk Folkeparti og De Konservative fortalt til B.T., at de bestemt ikke har tænkt sig. 

 Det er netop udmeldingen fra de to partier, Aki-Matilda Høegh-Dam i dag reagerer kraftigt på. 

»Det vil nærmest være en annektering fra dansk side. Det kan man jo ikke under folkeret,« siger Høegh-Dam. 

Men ifølge lektor Miriam Cullen er det vigtigt at se problemstillingen fra to spor.

»Det ene er nationalt. For teknisk set kan Danmark godt sige nej til grønlandsk selvstændighed på grund af Selvstyreloven, hvor Grønland skal bruge Danmarks tilladelse,« siger Cullen og understreger, at spørgsmålet er komplekst. 

»Men hvis Danmark så vender tommelfingeren nedad – samtidig med at det grønlandske folk selv ønsker selvstændighed – så kan det meget vel resultere i, at Danmark får problemer på internationalt plan hos FN på grund af regler relateret til oprindelige folk.«