Hvis det står til regeringen, skal PET kunne sætte fodlænke på borgere, der ikke er dømt for en forbrydelse, hvis de vurderes at være særligt radikaliserede og farlige.

Men ifølge jurist og programchef for ytringsfrihed i Justitia, Nina Palesa Bonde, bør forslaget skrottes fuldstændigt. 

»Det forslag, der ligger på bordet nu, skal tages af bordet. Og hvis regeringen ikke vil lytte til advokater, dommere og juridiske eksperter, så ved jeg faktisk ikke, hvad der skal til for at tale dem til fornuft,« siger hun til B.T. 

Lovforslaget blev tirsdag bekræftet af justitsminister Nicolai Wammen (S) overfor Politiken og har siden mødt massiv kritik fra flere kanter.

Både Justitia, Dommerforeningen og Advokatsamfundet har råbt vagt i gevær, da forslaget omfatter personer, som hverken er dømt, sigtet eller mistænkt i en konkret straffesag.

Det er at bytte grundlæggende frihedsrettigheder for et usikkert løfte om tryghed mod terror, mener Nina Palesa Bonde.

»Man vil gå væk fra vores kendte, strafferetlige system, som, jeg vil påstå, virker, og over til et mørklagt, administrativt PET-system,« siger hun.

»Og det, man bruger som løftestang, det er jo frygten for terror.« 

I flere europæiske lande findes der regler, som minder om det danske lovforslag.

Blandt andet giver Tyskland myndighederne mulighed for at pålægge personer, der vurderes at udgøre en terrortrussel, fodlænke. Efter terrorangrebet i Berlin i juli er fire personer, som tysk politi vurderer udgør en trussel, således blevet pålagt fodlænke.

Nina Palesa Bonde understreger dog, at terrorangrebet i Berlin netop ikke blev forhindret trods den eksisterende lovgivning.

»Berlin er faktisk et godt eksempel, for gerningsmanden var jo i færd med at blive afdækket til et antiradikaliseringsforløb, og det gjorde desværre ingen forskel. Så man skal spørge sig selv, om vi er ved at købe en falsk tryghed,« siger hun.

Hun peger samtidig på, at Danmark allerede har en velfungerende efterretningstjeneste og politi, som blandt andet i denne uge stoppede tre teenagere, som er sigtede for at planlægge et terrorangreb mod en skole i Hadsten.

»Det viser jo sådan set, at det system, vi har, og hvor vi overholder vores retssikkerhedsprincipper, rent faktisk virker,« siger hun.

B.T.s samfundskommentator, Yaqoub Ali, sagde tirsdag, at lovforslaget er et nødvendigt redskab i kampen mod radikalisering og terror, også selv om det potentielt kan ramme uskyldige. 

Det perspektiv deler Nina Palesa Bonde dog ikke.

»Der er jo ikke nogen, der er uenig i PET's trusselsvurdering. Men hvis man går ind og læser de konkrete trusselsvurderinger, så er truslen ikke steget, men blevet mere kompliceret,« siger hun.

»Det her er et udtryk for, at man hellere vil risikere at kontrollere potentielt uskyldige mennesker eller skabe hemmelige processer, end man vil holde fast i vores retssikkerhedsprincipper.«

Tysk politi har efter terrorangrebet i Berlin givet fire personer, som, de vurderer, udgør en trussel, fodlænke på. Er det ikke et tiltag, der kan være med til at skabe større tryghed i befolkningen?

»Det er en samtale, vi mangler. Der er et kæmpe paradoks i, at man gerne vil beskytte befolkningen mod terrorens konsekvenser, samtidig med at politikerne i processen ændrer vores samfund til noget, det ikke bør være,« siger hun.

»Når jeg ser på det, vi har set i Berlin og Hadsten, ser jeg ikke nogen grund til at fravige vores retssikkerhedsprincipper.«

Ifølge Politiken vurderer PET, at mellem 10 og 15 personer om året vil være omfattet af lovforslaget.

Justitsminister Nicolai Wammen (S) skriver til avisen, at regeringen vil gennemføre den nødvendige lovgivning, som følger op på PET's anbefalinger om kontrolforanstaltninger over for løsladte radikaliserede og terrordømte.