PET skal have mulighed for at sætte fodlænker og kontaktforbud på personer, som vurderes at være særligt farlige og radikaliserede, også selv om de ikke er dømt.

Det er essensen i et lovforslag fra regeringen, som justitsminister Nicolai Wammen (S) bekræfter over for Politiken.

Lovforslaget har dog mødt hård kritik fra blandt andre Dommerforeningen, Justitia og Advokatsamfundet.

B.T.s samfundskommentator, der har en fortid som islamist og er tidligere leder af 'Kaldet til Islam', Yaqoub Ali, mener derimod, at forslaget er nødvendigt. 

»Én ting er alle de ting, loven bliver kritiseret for. Men når man ser på den trussel, de her mennesker udgør, er det helt klart på sin plads,« siger han.

Helt konkret skal loven give myndighederne mulighed for at pålægge blandt andet GPS-fodlænke, opholds- og kontaktforbud til personer, som PET vurderer er særligt farligt radikaliserede.

Det gælder også personer, som hverken er dømt, sigtet eller mistænkt i en konkret straffesag.

Netop dét har fået blandt andre Dommerforeningen, Advokatsamfundet og Justitia til at kritisere lovforslaget.

Ifølge Politiken vurderer PET, at mellem 10 og 15 personer om året vil være omfattet.

»Jeg tror ikke, at nogen i samfundet vil have noget imod, at en militant islamist får en fodlænke på. Men spørgsmålet bliver, hvornår og hvordan PET vurderer, at en person er radikaliseret,« siger Yaqoub Ali.

»Med den type mennesker, der er tale om, er jeg ikke bekymret. Det ser ud til at være virkelig farlige mennesker. Min erfaring er, at PET og myndighederne skal være meget sikre, før de griber ind.«

Men berettiger sagens alvor, at loven potentielt kan ramme helt uskyldige personer? 

»Det er jo den største kritik. Kan vi være sikre på, at den ikke rammer nogen, den ikke burde ramme? I praksis kan man umuligt undgå, at der vil ske fejl. Vi må se, om loven overhovedet bliver vedtaget, før vi kan vurdere, hvordan den kommer til at fungere,« siger Yaqoub Ali.

Alligevel mener han, at terrortruslen er så alvorlig, at risikoen for fejl ikke bør spænde ben for lovforslaget.

»Problemets omfang er større end de fejl, vi kan frygte bliver begået undervejs. De fejl kan gøre os klogere og bedre, og jeg stoler på, at PET er meget sikre i deres vurderinger, før de gør noget,« siger han. 

Yaqoub Ali understreger dog, at lovforslaget rejser en række vanskelige spørgsmål.

»Hvem skal afgøre, om en person er radikaliseret? Hvornår er man radikaliseret nok? Og hvornår er man afradikaliseret igen,« spørger han.

»I praksis er det meget kompliceret, især når man har med islamister at gøre. Derfor kommer der helt sikkert til at være mange spørgsmål til justitsministeren.«

B.T. arbejder på at få en kommentar fra PET om, hvad der konkret gør de 10-15 personer, som myndigheden vurderer vil blive omfattet af lovforslaget, særligt farlige.