Lyt til artiklen

Sundhedspolitik ligger helt i top på danskernes dagsorden.

Og sundhed lå da også Mette Frederiksens hjerte meget nært, da hun i efteråret 2018 præsenterede Socialdemokratiets stort anlagte sundhedsudspil 'Tid til omsorg – Mennesket før systemet'.

»Mere tid. Og mere tryghed. Det vil Socialdemokratiet. Det er tid til at sætte mennesket før systemet. Tid til omsorg,« lød det dengang fra Mette Frederiksen.

Men tre år senere har den socialdemokratiske regering tilsyneladende ikke haft tid til at indfri de store løfter.

I hvert fald er det blot ét enkelt af de 13 forslag i det tre år gamle udspil, der er endeligt gennemført.

»Der er ikke rigtigt sket noget på sundhedsområdet med den her regering. Noget skyldes corona, men det kan ikke undskylde, at man er gået i stå med at finde løsninger på problemerne,« siger Torben Morgensen, der er formand for Lungeforeningen.

Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom og professor ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, er enig.

»Coronakrisen spiller selvfølgelig en rolle i, at der stort set ikke er sket noget på sundhedsområdet de sidste år. Med det sagt, så handler det også om prioritering. Man har også haft en periode inden corona, og derefter har man haft perioder, hvor epidemien ikke har fyldt meget,« siger Jakob Kjellberg.

Socialdemokratiet præsenterer deres nye sundhedsudspil ved Diakonissestiftelsen, sygeplejerskeuddannelsen på Frederiksberg, fredag den 12. oktober 2018.
Socialdemokratiet præsenterer deres nye sundhedsudspil ved Diakonissestiftelsen, sygeplejerskeuddannelsen på Frederiksberg, fredag den 12. oktober 2018. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Generelt er sundhedspolitik ikke det velfærdsområde, Socialdemokratiet er stærkest på, mener han.

»En politiker som Lars Løkke Rasmussen havde indsigt i sundhedsvæsenet og havde siddet tæt på driften som regionspolitiker. Der er ikke nogen i Socialdemokratiet lige nu, der har en stærk sundhedsprofil på samme måde,« siger Jakob Kjellberg.

Nogle af forslagene i udspillet er mere konkrete end andre. For eksempel lyder et af forslagene, at der skal ske »Et opgør med kontroltyranniet og unødigt bureaukrati i sundhedsvæsenet. Så personalet kan bruge mindre tid bag skærmen og mere tid ved patienten.«

Og mens vælgerne altså fortsat kan se langt efter, at forslagene om nærhospitaler og ret til to dages ophold på et barselshotel til fødende bliver til virkelighed, har man dog gennemført forslaget om at oprette et såkaldt Behandlingsråd, der skal vurdere nye behandlinger for at se, om man får nok for pengene.

Rådet har dog endnu ikke færdigbehandlet sin første sag.

Under coronakrisen var Mette Frederiksen endnu engang meget optaget af sundhedsvæsenets tilstand. I marts 2021 sagde Mette Frederiksen i et interview med TV 2, at coronakrisens første bølge havde afsløret, at sundhedsvæsenet havde store svagheder, der skulle tages hånd om hurtigst muligt.

Statsministeren pegede konkret på, at der ikke skulle ret mange indlagte coronapatienter til, før sundhedsvæsnet blev for presset og måtte aflyse planlagte operationer. Det måtte der gøres noget ved, og der skulle særligt være flere intensivpladser, lød det fra statsministeren.

Året efter Mette Frederiksens interview var der dog ikke blevet flere pladser, men færre. Det fik en række eksperter til at kritisere regeringen for mangel på rettidig omhu.

Statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og forsvarsminister Morten Bødskov (S) holder pressemøde om samarbejdet med USA, i Spejlsalen i Statsministeriet på Christiansborg, torsdag den 10. februar 2022.
Statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og forsvarsminister Morten Bødskov (S) holder pressemøde om samarbejdet med USA, i Spejlsalen i Statsministeriet på Christiansborg, torsdag den 10. februar 2022. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Ifølge Torben Morgensen skal S-regeringen dog ikke være alt for ked af, at det tre år gamle sundhedsudspil samler støv.

»Der er i forvejen ikke så meget i det udspil, der rigtigt ville rykke noget i virkelighedens verden. Det helt store problem er, at sundhedsvæsenet ikke hænger sammen på et strukturelt niveau, og det løser forslag om nærhospitaler og rettigheder til fødende kvinder grundlæggende slet ikke,« siger Torben Mogensen.

Sundhedsminister Magnus Heunicke skriver i en mail til B.T., at regeringen er 'ekstremt optaget' af at levere på dens valgløfter på sundhedsområdet:

»Derfor arbejder vi benhårdt på en sundhedsreform. Den er blevet forsinket på grund af corona – det ved alle, men den kommer i det her kvartal«, skriver ministeren og fortsætter:

»Jeg er for eksempel rigtig glad for, at vi i 2. kvartal 2021 havde ansat 1000 ekstra sygeplejersker – altså allerede halvandet år efter vi havde indgået aftale herom, og at vi satte ind mod børn og unges rygning. Med Tættere på II præsenterede regeringen en række konkrete initiativer i forhold til nærhospitaler, oprette akutberedskaber, sikre flere praktiserende læger og afsætte midler til det.  Og lige nu forhandler jeg om fødendes rettigheder med Folketingets partier. Arbejdet fortsætter og jeg ser frem til at præsentere en samlet sundhedsreform.«