Flere Venstre-medlemmer siger farvel til partiet efter ny lov
»Det er en bitterhed over, at mange føler, at deres levebrød bliver bragt i fare, og over det tempo, tingene skal implementeres i,« lyder det fra Venstre-lokalformand Karsten Jensen.

»Det er en bitterhed over, at mange føler, at deres levebrød bliver bragt i fare, og over det tempo, tingene skal implementeres i,« lyder det fra Venstre-lokalformand Karsten Jensen.

Vedtagelsen af den omstridte gødskningslov har i den grad sat ild i partiet Venstre.
På Christiansborg er partiet splittet, hvor fem af partiets folketingsmedlemmer endte med at stemme imod loven, som Venstre ellers ville stemme for.
Landet over har det også fået Venstre-medlemmer til at melde sig ud af partiet i protest mod vedtagelsen af lovforslaget.
Senest har fire medlemmer i Venstre Lolland valgt at sige farvel til partiet, fortæller lokalformand Karsten Jensen til Lolland-Falsters Folketidende.
Han fortæller samtidig, at der er stor frustration hos de lokale landmænd, der er medlemmer af partiet.
»Det er en bitterhed over, at mange føler, at deres levebrød bliver bragt i fare, og over det tempo, tingene skal implementeres i,« siger han til Lolland-Falsters Folketidende.
Karsten Jensen fortæller videre, at han bakker op om Venstres beslutning om at stemme for loven på Christiansborg for på den måde at kunne sidde med ved forhandlingsbordet om en lov, der alligevel var blevet vedtaget.
De fem folketingsmedlemmer for Venstre, der valgte at stemme imod lovforslaget, er Søren Gade, der også er Folketingets formand, Anni Matthiesen, Preben Bang Henriksen, Peter Juel-Jensen og Amanda Heitmann.