Finanslovsforhandlingerne er i gang: Èt parti har ultimativt krav
Billigere benzin, skattelettelser til almindelige danskere og grøn kritik er blandt de ønsker, som de borgerligere forhandlere bringer til bordet onsdag.

Billigere benzin, skattelettelser til almindelige danskere og grøn kritik er blandt de ønsker, som de borgerligere forhandlere bringer til bordet onsdag.

Finansminister Peter Hummelgaard (S) har slået dørene op for forhandlinger om den nye finanslov.
Onsdag er det de blå partier, der står for skud. B.T. har talt med flere af parterne forud for sættemøderne.
Fra De Konservatives side bliver det partiformand Mona Juul, politisk ordfører Mette Abildgaard og finansordfører Rune Kristensen, der deltager til forhandlinger.
»Vi kommer til at lægge vægt på kritik af regeringens planer angående arv og forholdene for boligejere. Og så kommer vi også med noget selv. Særligt på det grønne,« siger Rune Kristensen til B.T. og fortsætter:
»Det er nemlig som om, at de har glemt, at de skulle være landets grønneste regering og nu bare er den rødeste.«
I en pressemeddelelse fra ministeriet tirsdag fremgår rækkefølgen for, hvornår partierne er inviteret til forhandlinger. Det er som følger:
Tirsdag den 20. oktober:
13.30: Alternativet
18.15: Enhedslisten
Onsdag den 21. oktober:
12.00: Venstre
12.30: Dansk Folkeparti
13.00: Liberal Alliance
13.30: Det Konservative Folkeparti
14.00: Danmarksdemokraterne
Således var det altså de røde støttepartier, der først stod for skud tirsdag, hvorefter den blå opposition er budt op til dans onsdag.
»Vi vil efterspørge, at skatten også lettes for folk med små og mellemstore arbejdsindkomster,« lyder det fra LAs finanslovsordfører Ole Birk Olesen til B.T.
Han fortsætter:
»Regeringen har gode skatteforslag i sit finanslovsforslag, der kommer virksomheder og lønmodtagere med mere end 50.000 kroner i månedsløn til gavn, men der er ingen forbedring til folk med gennemsnitlige eller lavere arbejdsindkomster.«

Fra Dansk Folkepartis side går man til forhandlingerne med ét ultimativt krav.
»Vi har et krav om, at der skal gøres noget ved benzin- og dieselpriserne, før vi vil gå videre med forhandlingerne. Og hvis vi allerede på det første møde kan se, at det kommer regeringen ikke til, så kan vi ikke se os i et finanslovsforløb.«
Sådan lyder det fra partiets finanslovsordfører Anders Vistisen, der oplyser, at han i morgen forhandler med DFs politiske chef Robert Matlok.
»Og det kan ikke bare være en forlængelse af fradraget. Det skal være noget, der rammer direkte på prisen, så vi kommer helt almindelige danskere, der er i klemme, til hjælp.«
Dansk Folkeparti har tidligere foreslået at sætte afgifterne på benzin- og diesel på vejtransport ned til EU's minimumssats.
Men så sent som i marts råbte Nationalbanken dog vagt i gevær, når det kommer til at pille ved de stigende benzin-og dieselpriser.
Her er man nemlig generelt »skeptiske over for, at man ændrer afgifter, når der sker nogle udsving i markedspriserne«, og at det faktisk vil give højere priser i længere tid - og bremser den grønne omstilling.
Det argument giver Vistesen dog ikke meget for.

»Når svenskerne kan tanke til omkring 12 kroner i literen, så springer den uretfærdighed i øjnene. Og det er uanset, hvad nationalbanken siger af hovskisnovski ting.«
Ifølge B.T.s politiske analytiker Henrik Qvortrup bør Dansk Folkeparti dog gøre sig klar til at skyde en hvid pind efter den drøm.
»Jeg kan ikke se for mig, at regeringen vil give dem den fjer i hatten. Også selvom det selvfølgelig er rigtigt, at når regeringen så siger nej, så kan DF tale om, hvor lidt regeringen er villig til at hjælpe dem, der er trængt af priserne.«
Qvortrup forklarer, at man her skal være opmærksom på, at DF kører et lidt andet spil end resten af den blå opposition.
»Det handler om, i hvor stort et omfang oppositionen er villige til at køre hårdt på. Det er et eksistentielt valg, som partierne står over for,« siger han og fortsætter:
»For der kan meget vel være noget at hente for oppositionen i forhandlingerne. Ting, de kan forhandle hjem og så gå ud og sige var deres fortjeneste. Men det kommer med en pris, fordi man så er tvangsindlagt til også at blåstemple regeringens politik bredt set.«