Efter Mike Fonseca fredag blev kylet ud af Moderaterne, oplyste han selv, at han havde tre partier i søgelyset, som han måske kunne se sig selv i i fremtiden.

Men politikeren skal i hvert fald ikke spejde mod Socialdemokratiet, fordi det kan slet ikke komme på tale, at han kan blive medlem af partiets folketingsgruppe.

Det oplyser gruppeformand for Socialdemokratiet Leif Lahn til B.T.

»Jeg forstår på debatten, at der har været spekuleret i, hvorvidt Mike Villa Fonseca kan blive medlem af den socialdemokratiske folketingsgruppe. Det kommer ikke på tale,« oplyser gruppeformanden.

28-årige Mike Fonseca forlod partiet, efter det kom frem, at han har brudt partiets adfærdskodeks, fordi han er kærester med en 15-årig pige.

Socialdemokratiet slår nu fast, at politikeren ikke er velkommen i partiet.
Socialdemokratiet slår nu fast, at politikeren ikke er velkommen i partiet. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Vis mere

B.T. erfarer, at Mike Villa Fonseca på et udvalgsmøde oplyste, at han planlagde at flytte sammen med den 15-årige pige. Du kan læse mere om mødet her.

Efterfølgende fortalte en »målløs« formand for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen, at forholdet mellem det 28-årige folketingsmedlem og den 15-årige blev indledt, mens hun gik i 8. klasse.

Flere partier inklusiv Venstre har meddelt, at politikerne ikke er velkommen i deres folketingsgruppe, når han vender tilbage på Christiansborg efter at have været sygemeldt.

Lyt til B.T.s politiske podcast Slottet & Sumpen med Joachim B. Olsen og Anne Kirstine Cramon her: