Valgkampen har været i gang siden nytår - den blev bare ikke udskrevet før starten af maj. Og den udskrevne valgkamp blev lang, fordi der også skulle være plads til EU-valget på søndag.

Men partierne har selv prioriteret EU-stoffet lavt.

Der har været nogle få nedslag, hvor de har evnet at koble den danske dagsorden og EU sammen i forhold til udlændingepolitik, klima, velfærd og arbejdsmarkedspolitik. Men i realiteten er Europa-Parlamentet reduceret til noget, der skal overstås.

Resultatet af Europa-Parlamentsvalget kan løfte stemningen hos bl.a. Venstre, som står til fremgang, men det vil også sende DF ind i slutspurten med et forventet nederlag.

SF ser ud til at få en lidt prekær hovedpine. De står lige nu til at få to mandater, hvilket vil betyde, at ikke blot Margrethe Auken, men også Karsten Hønge skal til Bruxelles.

Det var ikke planen for Hønge, som var opstillet for at trække stemmer til SF, men som hellere vil i Folketinget.

Hvis han ligefrem får flere stemmer end Auken, er det svært at se, hvordan han skal kunne sno sig ud af en periode i Bruxelles.

I “normale” valgkampe vil slutspurten ikke starte med sådan en slags midtvejsvalg.

I “normale” valgkampe vil en slutspurt vare ca. fem dage, hvoraf de tre sidste er de afgørende.

I “normale” slutspurter vil dagsordner været snævret ind til tre dominerende temaer.

I “normale” slutspurter vil meningsmålinger for længst have dømt små og/eller nye partier enten inde eller ude.

Og i “normale” valgkampe vil fokus være på to statsministerkandidater i en slutspurt. Men intet er normalt ved den slutspurt, som starter på mandag.

Alle dagsordner er stadig i spil, der er stadig reelt næsten 13 partier i spil (Klaus Riskær Petersens chancer ser dog ud til at være udspillede), der er mange dagsordner i spil og det mest interessante er de partier, der skal gøre enten Mette Frederiksen eller Lars Løkke Rasmussen til statsministre.

Meget tyder på, at denne valgkamp bliver en praktisk afprøvning af en politisk udgave af kaosteori - ikke mindst i Venstres valgkamp.

Og hvem klarer sig så bedst i kaos? Den, der kan manøvrere smidigt og træffer hurtige beslutninger (Venstre), eller den, der står stoisk fast, hvor man hele tiden har stået (Socialdemokratiet).

Mit bud er det sidste.