Reglerne for danskernes billet til samfundet, coronapasset, giver ikke mening, som de er nu. Det siger flere eksperter til B.T.
Sagen er, at hvis man er blevet vaccineret, men ikke har haft coronavirus, så gælder ens coronapas i syv måneder. Har man haft en reel infektion med coronavirus, men ikke er vaccineret, så gælder coronapasset i seks måneder.
Men det er helt omvendt af, hvordan reglerne burde være, siger flere eksperter. Sagen er nemlig, at det giver en betydeligt dårligere beskyttelse at være vaccineret, end hvis man reelt har været syg med coronavirus.
»Vi har en regering, som laver regler, der er stik modsat af, hvad de sundhedsfaglige data viser,« siger Nye Borgerliges sundhedsordfører, Lars Boje Mathiesen.
Coronapasset burde – rent sundhedsfagligt – holde længere for personer, som har haft sygdommen. Eller i hvert lige så lang tid, siger flere sundhedsfaglige eksperter.
»Det ville være fint, hvis det i hvert fald holdt lige så lang tid. Det bør i hvert fald ikke forholde sig omvendt, som det gør nu,« siger Allan Randrup Thomsen, professor i virologi ved Københavns Universitet, og fortsætter:
»Vi kan se, at hvis man har haft sygdommen, så er man over tid beskyttet bedre mod igen at blive ramt af sygdommen, end hvis man blot er vaccineret,« siger han.
I Statens Serum Instituts (SSI) rapport for gennembrudsinfektioner og vaccineeffektivitet for uge 49 er der netop data for, hvor godt man er beskyttet over tid for henholdsvis vacciner og reel infektion.
Er man alene vaccineret, så falder ens beskyttelse mod reinfektion mod coronavirus til 42 procent efter seks måneder. Har man derimod haft sygdommen, så er ens beskyttelse mod reinfektion efter seks måneder på cirka 85 procent.
Er man både vaccineret og har haft sygdommen, så har man cirka 90 procent beskyttelse efter seks måneder.
»Der er ikke noget argument for, at ens vaccinepas bør holde længere ved vaccination, end hvis man har været syg med coronavirus. Det burde snarere være omvendt,« siger Henrik Nielsen, professor ved Infektionsmedicinsk Afdeling ved Aalborg Universitet.
Tidligere direktør i Statens Serum Institut Nils Strandberg Pedersen mener heller ikke, at coronapassets gyldighedsperioder hænger helt sammen.
»Det ville give mening, hvis man tilpassede coronapassets gyldighed til de videnskabelige fund, som man har gjort,« siger han.
Sundhedsordfører i Nye Borgerlige Lars Boje Mathiesen er en af de politikere, som har undret sig over at reglerne for, at coronapasset tilsyneladende er det stik modsatte af, hvad den videnskabelige dokumentation viser.
»Rent sundhedsfagligt burde man jo sætte en eller anden standard for, hvor lav ens beskyttelse skal være, før man bør revaccineres,« siger han og fortsætter:
»Personer, der har været syge med coronavirus, har cirka dobbelt så høj beskyttelse efter syv måneder, som dem, der er vaccineret. Årsagen til, at deres coronapas alligevel udløber før, kan jeg kun se kan skyldes, at man politisk ønsker at presse folk til at blive vaccinerede,« siger han.
Men er det ikke fair nok? Regering og myndigheder siger jo, at vacciner er supervåbnet?
»Jo, men så skal man sige det. Det gør man jo ikke. I stedet siger man, at man beslutter restriktioner og retningslinjer ud fra, hvilke sundhedsfaglige data man har til rådighed,« siger Lars Boje Mathiesen.
Epidemikommissionen, som blandt andet består af repræsentanter fra SSI, anbefalede for nylig, at man sænkede gyldigheden for coronapas fra 12 måneder til syv måneder. Men gyldigheden for passet ved infektion forblev seks måneder.
B.T. har rettet henvendelse til både Sundhedsstyrelsen og SSI. SSI er ikke vendt tilbage.
Sundhedsstyrelsen skriver, at man »planlægger at indkalde en mindre ekspertgruppe til drøftelse af immunitet i forhold til vaccination og tidligere smitte, herunder også i forhold til coronapas«.
B.T. har rettet henvendelse til Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, og politisk ordfører Jeppe Bruus, men ingen af dem er vendt tilbage for en kommentar.
