Der er særligt én ting, statsminister Mette Frederiksen (S) bør skrive sig bag øret, når hun nu deltager i det længe ventede Nato-topmøde.
Og det er, at det absolut ingen mening giver at belaste danskerne med flere skatter, når hun skal finde ud af, hvordan hun vil finansiere de øgede forsvarsudgifter.
Sådan lyder opråbet fra analysechef i den borgerligt-liberale tænketank Cepos, Otto Brøns-Petersen.
Han reagerer, efter at den danske regering mandag – igen, igen – opjusterede det økonomiske råderum.
Dansk økonomis råderum vil nemlig i i 2030 være hele 58 milliarder kroner større, end det hidtil har været forventet.
Opjusteringen kalder analysechefen sågar for »historisk.«
Og ifølge ham er den ensbetydende med, at forslaget om en krigsskat, som flere venstrefløjspartier har talt varmt om, godt kan sendes endegyldigt på pension.
»Det her hamrer en pæl igennem overvejelserne om, hvorvidt det er nødvendigt at indføre en krigsskat. Den diskussion må være fortabt,« siger Brøns-Petersen til B.T.
»Råderummet er nu så stort, at der rigeligt til at dække netop de ekstra Nato-udgifter,« tilføjer han.
Ifølge Otto Brøns-Petersen vil det koste i størrelsesordenen af 37 milliarder, hvis Danmark skal op på at betale 3,5 procent - som statsminister Mette Frederiksen (S) har bedyret - til forsvaret.
»Det har hele tiden været realistisk, at vi kunne finansiere en væsentligt forhøjelse af forsvaret med råderummet - men det her cementerer det bare virkelig sollidt,« forklarer Brøns-Petersen.
Som det er i dag, er der fra politisk hold planlagt at bruge 2,3 procent af Danmarks bruttonationalprodukt (BNP, red.) årligt på forsvaret.
Men nu er der op til dagens topmøde lagt op til, at Nato-landene i stedet skal bruge 3,5 procent på direkte forsvarsudgifter, og 1,5 procent på såkaldte andre sikkerhedsudgifter. Altså fem procent i alt.
Det har særligt været det store venstrefløjsparti Socialistisk Folkeparti, der har slået på tromme for ideen om en krigsskat.
Statsminister Mette Frederiksen har ikke været kategorisk afvisende.
Konsekvenserne af brugen af en krigsskat til at finansiere forsvarsudgifterne ville ellers være store for danskernes privatøkonomi.
Cheføkonom i Cepos Mia Amalie Holstein har tidligere udtalt til B.T.:
»For en arbejderfamilie med to børn vil det betyde en ekstra skatteregning på hele 50.900 kroner om året. For en tilsvarende funktionærfamilie, vil det koste hele 76.100 kroner.«
I modsætning til Mette Frederiksen og Socialdemokratiet har både Venstre og Moderaterne udelukket ideen om en krigsskat.
I stedet foreslår de blandt andet en sænkelse af selskabsskatten og effektiviseringer i den offentlige sektor.
Men nu kan det altså vise sig, at det interne opgør i regeringen slet ikke bliver nødvendigt alligevel - i kraft af redningskransen i form af det bugnende økonomiske råderum.
Nato-topmødet i Haag løber af stablen tirsdag og onsdag. Du kan følge den seneste udvikling på den internationale politiske scene på bt.dk.