Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

»Worst case er, at vi ender i en endnu værre situation end den, vi stod i sidste vinter.«

Sådan lyder den dystre forudsigelse fra Joachim Hoffmann, der er overlæge i anæstesi og intensiv medicin på Svendborg Sygehus og medlem af Odense byråd for De Konservative.

»Best case er, at der bliver lavet en solid plan for intensivafdelingerne lige nu, så vi ikke igen skal lukke samfundet i løbet af efteråret og vinteren,« siger Joachim Hoffmann.

Meldingen kommer, efter at sundhedsminister Magnus Heunicke fredag morgen har videregivet en ny vurdering fra Statens Serum Institut (SSI) om stigende coronasmitte i Danmark.

SSI forventer, at man i den kommende tid vil se en stigning af smittede og indlagte i den kommende tid.

Samtidig er sundhedsvæsenet lige nu hårdt udfordret af personalemangel og mange steder kæmper man med alenlange ventelister. Selvom både sundhedsminister Magnus Heunicke og statsminister Mette Frederiksen flere gange har lovet, at sundhedsvæsenet skulle gøres mere robust til den kommende vinter, er det ikke sket.

Tværtimod er sundhedsvæsenet i en værre forfatning end forrige år, og det øger risikoen for pres på intensivafdelingerne.

»Jeg er helt overbevist om, at det bliver værre end sidste år. Vi mangler stadig rigtig mange intensivsygeplejersker, og den generelle kapacitet i sundhedsvæsenet er meget presset,« siger Joachim Hoffmann Petersen.

Danske sygeplejersker demonstrerer foran Christiansborg under strejken sidste år. Ifølge en dansk overlæge er coronaberedskabet slet ikke klar, hvis smitten stiger.
Danske sygeplejersker demonstrerer foran Christiansborg under strejken sidste år. Ifølge en dansk overlæge er coronaberedskabet slet ikke klar, hvis smitten stiger. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Tal fra Dansk Sygeplejeråd fra slutningen af april år viser, at tre ud af fire medicinske afdelinger på landets hospitaler har ledige stillinger – og på de intensive afdelinger er der tale om endnu flere ubesatte stillinger.

Netop risikoen for at stå i en situation, hvor sundhedsvæsenet ville blive så belastet, at der opstod mangel på intensivsenge, var et af myndighedernes hovedargumenter bag nedlukningen af samfundet under sidste vinters coronabølge.

»Vi er blevet forsikret fra regeringens side om, at man ville gøre noget. Der blev lavet nogle mindre pakker med ekstra lønninger, men det har været en dråbe i havet. Det løser ikke, at vi i den grad mangler personale, at sundhedsvæsenet er presset og ikke er rustet til ekstra belastning,« siger Joachim Hoffmann.

På Christiansborg har Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, samme bekymring. Han glæder sig over, at dagens risikovurdering ikke for nuværende lægger op til restriktioner eller nedlukninger, men han frygter, det bliver en sovepude for regeringen.

»Jeg oplever ikke rettidig omhu fra regeringen. Der er ikke nogen plan for, hvordan man vil reagere på en stigning i smittetallet. Det mangler vi,« siger Martin Geertsen og fortsætter:

Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Vi skal for alt i verden undgå, at vi igen bliver overraskede og må lukke ned. Derfor er det vigtigt, at vi ser på, hvordan vi organiserer os, hvor meget personale vi kan mønstre, og hvad det koster,« siger Martin Geertsen.

Også hos De Radikale efterlyser man en plan fra regeringen for, hvordan man vil håndtere en stigende coronasmitte.

»Jeg forventede, at der kom en plan på bordet i løbet af foråret, som beskriver, hvad vi skal gøre i tilfælde af forskellige scenarier. Det er ikke sket. Nu synes jeg, det strammer til,« siger partiets sundhedsordfører, Stinus Lindgren.

»Det holder ikke, at der ikke kommer en plan og klare svar på bordet. Vi må ikke havne i samme situation som sidste år.«

B.T. arbejder på at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke.