Efter et ni timer langt krisemøde præsenterede Lars Løkke sidste uge en plan, der skulle dæmme op for problemerne i Moderaterne.

Som en del af løsningen vil partiet indføre en whistleblowerordning, så de ansatte kan indberette problematiske forhold anonymt.

Men faktisk kunne de have haft en sådan ordning langt tidligere. I hvert fald, hvis de havde lyttet til en førende ekspert på området, der rådede dem til det for snart et år siden.

Jesper Olsen læste interesseret med, da folketingsmedlem fra Moderaterne Monika Rubin i 2023 delte partiets 'Code of conduct', eller adfærdskodeks på det sociale medie X.

Han er formand for organisationen Transparency International Danmark – en organisation, der beskæftiger sig med åbenhed og korruption, og blandt andet har fokus på whistleblowerordninger.

Og det var netop whistleblowerordningen han studsede over, da han læste Moderaternes adfærdskodeks. Eller rettere – manglen på samme.

Derfor henvendte han sig direkte til Folketingsmedlem for Moderaterne Monica Rubin på X.

»Jeg skrev til hende på X, at 'i mangler da en whistleblowerordning'. Men det svarede hun aldrig på,« fortæller han nu til B.T.

Jesper Olsen udtaler sig på baggrund af de seneste ugers uro i Moderaterne. Urolighederne startede med B.T.s afsløringer af, at en række nuværende og tidligere ansatte i partiet har sendt en fem siders lang indberetning til Arbejdstilsynet om dårligt arbejdsmiljø. Her beskrives et miljø med mobning og sexisme i organisationen.

Oven på et ni timer langt krisemøde i partiet præsenterede formand Lars Løkke Rasmussen en løsning, der indebærer tilknytning af en psykolog, samt at man vil lancere en whistleblowerordning.

Og det er da også en god idé, mener Jesper Olsen. 

Men, siger han:

»Jeg synes, det er manglende rettidig omhu. De burde have taget imod rådet, og indarbejdet det dengang. Det, man skal huske, er at flere partier præsenterede adfærdskodekser på det tidspunkt. Venstre havde lavet et, der involverede en whistleblowerordning, samt en rådgivningsfunktion, der så god ud. Så jeg tænker, at det havde været naturligt at kigge den vej.«

I Moderaternes adfærdskodeks står det, at man har pligt til at kontakte en leder, hvis man oplever brud på kodekset. 

Men det er slet ikke god nok sikring af medarbejderne, mener Jesper Olsen.

»Det er super fint, at døren altid står åben ind til chefen. Men hvad hvis der ikke er nogen, der går ind af den? Måske fordi man ikke har tillid til den person, der er på den anden side af den? Det er der, whistleblowerordningen træder til,« siger han.

Derudover fremgår det af Moderaternes adfærdskodeks, at man kan kontakte Arbejdstilsynets hotline, hvis man er utryg ved at henvende sig til en leder.

Men heller ikke det er nogen reel hjælp for medarbejderne, lyder det fra Jesper Olsen.

»I virkeligheden pynter de sig med lånte fjer, uden at fortælle, hvilken fugl de stammer fra. Den hotline, de henviser til, er en rådgivningsmulighed. De giver råd – de behandler ikke sager, og rapporterer ikke videre. Der står stadigvæk en medarbejder, der selv skal tage sagen videre, eller melde sagen til arbejdstilsynet,« siger han og fortsætter:

»De skriver, at man er beskyttet som whistleblower. Men på hvilken måde, og i hvilken sammenhæng er man beskyttet? Det rejser flere spørgsmål, end det giver svar.«

I forbindelse med B.T.s afsløring af kritik af arbejdsforholdene i Moderaterne, udtalte partisekretær Kirsten Munch Andersen til DR, at hun ikke kunne genkende det billede, der blev tegnet i medierne af partiets arbejdsmiljø.

Og netop det er endnu en god grund til, at det giver mening at have en velfungerende whistleblowerordning, siger Jesper Olsen.

»Hvis man havde haft en velfungerende whistleblowerordning, havde ledelsen haft mulighed for at kende det fulde omfang af problemerne. Så havde der ligget et dokument, de kunne forholde sig til. Så det er også en beskyttelse af den øverste ledelse, fordi de bliver gjort opmærksomme på problemerne.«

Jesper Olsen fortæller, at han vil følge med, når Moderaterne præsenterer deres whistleblowerordning.

Han er nemlig interesseret i ordningen. Ikke mindst fordi det ifølge Transparency International-formanden ikke er nok med en whistleblowerordning – det er også vigtigt, at der er tale om en ordning, som medarbejderne har tillid til.

»Du kan lave en minimumsordning, der nærmest bare fungerer som en postkasse. Her bliver sagerne sendt til et sted uden for organisationen, hvorefter de sender det videre til ledelsen, uden at tage videre stilling til indholdet,« siger han. Og det er ikke tilstrækkeligt til at afhjælpe problemer i en organisation, hvis ikke man har et stort internt setup, mener Jesper Olsen.

»Så kan du risikere at stå der, hvor du har en whistleblowerordning, men hvorfor kommer der ikke henvendelser? Det er måske fordi medarbejderne ikke har tillid til den. Så det er essentielt, at den bliver lavet rigtigt.«

B.T. har været i kontakt med Moderaterne i forbindelse med denne artikel. Vi ville gerne have haft svar på, hvorfor partiet ikke udarbejdede en whistleblowerordning i forbindelse med at man lavede et adfærdskodeks, og hvorfor man ikke reagerede på Jesper Olsens opfordring tilbage i 2023.

Partiets pressetjeneste oplyser, at man ikke ønsker at svare på spørgsmålene, eller kommentere på Jesper Olsens udtalelser.