Det er en del af Dansk Folkepartis nye Ukraine-politik, at landet bør afstå noget af sit territorie, så der kan blive fred mellem Rusland og Ukraine. 

Denne holdning har ikke ligefrem mødt opbakning blandt de resterende partier på Christiansborg. Men det har ikke stoppet flere russiske medier fra at fremstille DF-synspunktet som Danmarks officielle holdning. 

Det skriver TV 2 onsdag. 

Den russiske læsning af Morten Messerschmidt er, ifølge mediet, således, at det er op til Ukraine, om man vil opnå fred – nemlig vel at mærke ved at vige pladsen for Rusland. 

Til TV 2 erkender Messerschmidt selv, at han måske bliver misbrugt af russerne.

»Jeg tror først og fremmest, man skal se det som et forsøg fra russisk side på at så splid i dansk politik,« siger Morten Messerschmidt til TV 2.

Siden DF-formanden præsenterede sit partis nye Ukraine-politik, er han blevet anklaget for at være Ruslands »nyttige idiot« og en »forræder.«

Ingen af delene er dog sandt, fastholdt Messerschmidt dog for nylig i et interview med B.T., hvor partilederen redegør for sin politik og vender kanonerne 180 grader. Det kan du læse mere om HER.