Siden Morten Messerschmidt præsenterede DFs spritnye Ukraine-politik, er han blevet anklaget for at være Ruslands »nyttige idiot« og en »forræder.« 

Ingen af delene er dog sandt, fastholder Messerschmidt i et interview med B.T., hvor partilederen vender kanonerne 180 grader. 

Det er ikke ham, der er den ekstreme. Tværtimod, siger han.

»At jeg bliver kaldt forræder eller putinist af nogle fladpandede typer, fordi jeg mener, Danmark skal give lidt mindre i støtte, det er pinligt for debatniveauet,« mener DF-formanden.

»For den linje, Mette Frederiksen har stået i spidsen for, og som alle andre end Dansk Folkeparti er tilhænger af, den er bekymrende,« siger Messerschmidt.

Mest markant har det netop været, at DF-formanden i Jyllands-Posten forklarede, at han ønsker mindre dansk hjælp til Ukraine. Støtten skal, mener han, nemlig sænkes ned på gennemsnitsniveauet for medlemslandene i NATO. 

Ukraine kæmper med næb og klør for sin suverænitet. Hvorfor synes du ikke, de fortjener at få så meget støtte, som overhovedet muligt? 

»Det mener jeg også, de gør …«

Men du vil mindske støtten?

»Problemet er, at Danmark har jo givet ufatteligt meget. 65 milliarder. Vi er det land i verden, der har givet sjettemest. Der må være en grænse for, hvor meget vi kan give,« siger Messerschmidt og tilføjer: 

»Hvis større og rigere lande ikke vil donere, så bliver vores støtte at kaste gode penge efter dårlige. Pengene, vi har givet, kommer ikke tilbage. De ligger i en ruin i det østlige Ukraine. Derfor skal vi overveje, om der kommer noget godt ud af de ressourcer, vi sætter ind herfra.«

DF foreslår også en fred, hvor Ukraine som konsekvens afstår territorie til Rusland, og der kommer en sikkerhedsgaranti til Ukraine med NATO-soldater ved fronten, når der er sluttet fred.

Konkret, hvilke områder bør Ukraine afgive, mener du? 

Målt på BNP er Danmark – ifølge tal fra den uafhængige tænketank Kiel Institute – det land, der har givet den næststørste andel – kun overgået af Estland, som grænser op til Rusland.
Målt på BNP er Danmark – ifølge tal fra den uafhængige tænketank Kiel Institute – det land, der har givet den næststørste andel – kun overgået af Estland, som grænser op til Rusland. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

»Det er ikke mig, der kommer til at sidde og slå de streger. Men tanken om at Krim skulle forblive ukrainsk, den er nok svær.«

Morten Messerschmidt står ikke alene. Hverken i den vestlige verden eller i Danmark: Knap hver tredje dansker mener, at Ukraine om nødvendigt bør afgive territorie mod at få fred.

Ukraines præsident Zelenskyj har også åbnet for muligheden for en fredsaftale og for at være villig til midlertidigt at afgive land til Rusland – på én betingelse. 

Nemlig hvis de dele af Ukraine, der ikke er under russisk kontrol, kan blive en del af NATO.

Men heller ikke dét, ønsker DF at give ukrainerne. Landet bør nemlig, ifølge partiet, intet NATO- og EU-medlemskab få, så længe landet er i grænsekonflikt med Rusland.

Det er disse tanker fra Dansk Folkeparti, der torsdag fik den russiske ambassadør, Vladimir Barbin, til at rose Morten Messerschmidt. 

Hvorfor er det ikke et vink med en vognstang om, at du er galt afmarcheret, når russerne roser dig?

»Jeg tror ikke, det er vores samlede plan, han forholder sig til. Jeg har i hvert fald aldrig hørt det som en russisk prioritet at få NATO-tropper i Ukraine, som vi jo også foreslår.«

Messerschmidt vil heller ikke udelukke, at ambassaden – som han kalder for repræsentant for et af klodens mest modbydelige regimer – blot prøver at så splid i Danmark.

»Det er lykkedes, fordi dumpaper er faldet i med begge ben og begynder at kalde mig for forræder, fordi jeg foreslår en fuldstændig realistisk justering af vores politik.«