I sommer blev den kontroversielle Imam Ali Moske i Hamborg lukket af de tyske myndigheder og stormet af politiet, fordi den var blevet afsløret i at støtte terror og fungere som propagandacentral for det iranske regime.
Nu vil flere partier have de danske myndigheder til at undersøge den omstridte danske Imam Ali Moske.
Den ligger i Københavns Nordvestkvarter og blev åbnet i 2015.
Moskeen er tidligere blevet afsløret i at have tætte forbindelser til både den nu lukkede moske i Hamborg og det iranske regime.
Det er på den baggrund, at flere partier i Folketinget nu kræver en undersøgelse af moskeen.
»Det her er dybt bekymrende, og jeg synes i den grad, der er behov for, at regeringen tager det her alvorligt. Imam Ali Moskeen har været under luppen for kontroversielle forbindelser stort set siden, de blev stiftet, så det er på tide, at der bliver sat myndighedsressourcer af til en tilbundsgående undersøgelse,« lyder det fra Socialistisk Folkepartis Serdal Benli.
»For SF er det ikke afgørende, hvem der foretager undersøgelsen. Det kunne oplagt være Justitsministeriet eller Kirkeministeriet, men det afgørende er, at regeringen prioriterer det, og vi vil holde dem op på det,« tilføjer han.
Se videoen herunder, hvor tysk politi ransager Imam Ali Moskeen i Hamborg i sommer
Serdal Benli bakkes op af blandt andre Danmarksdemokraternes retsordfører, Betina Kastbjerg.
»Selv om Imam Ali Moskeen benægter enhver forbindelse til Islamisk Center Hamborg og det Iranske præstestyre, så er deres løgne flere gange blevet gennemhullet,« siger Betina Kastbjerg til B.T.
Både Kastbjerg og Benli henviser til, at der gennem årene løbende er udkommet afsløringer i forskellige medier, der dokumenterer Imam Ali Moskeens forbindelser til Iran.
Allerede i 2008, inden at byggeriet af moskeen var gået i gang, tiltrak den sig negativ opmærksomhed.
Her kunne Weekendavisen afsløre, at det iranske regime var dybt involveret i finansieringen af Imam Ali Moskeen.
Derudover har Jyllands-Posten i 2019 beskrevet, hvordan det af Imam Ali Moskeens vedtægter både fremgik, at den var 'underlagt' Irans åndelige leder, samt hvordan moskeen skulle overdrage alle sine bygninger til den nu lukkede moske i Hamborg, hvis den selv blev opløst.
I 2020 kunne Berlingske også beskrive, at flere centrale personer tæt på Imam Ali Moskeen havde deltaget i en mindehøjtidelighed for iranske 'martyrer'. Avisen beskrev også, hvordan Imam Ali Moskeens formand udpeges af Iran.
De mange afsløringer om Imam Ali Moskeen får Betina Kastbjerg til at vurdere, at man ikke kan stole på moskeens repræsentanter.
»Deres ord kan ikke tages for gode varer, og når man i Tyskland nu forbyder organisationen bag Imam Ali Moskeen i Hamborg, så mener jeg kun, at det er på sin plads, at vi i Danmark også får afsøgt og afklaret, hvad der egentlig foregår i Imam Ali Moskeen i Nordvest. Vi skal ikke have propagandacentraler for det Iranske præstestyre i Danmark,« siger hun.

Også Dansk Folkeparti og Konservative mener, at myndighederne bør iværksætte 'en grundig undersøgelse' af Imam Ali Moskeen.
Dansk Folkepartis Nick Zimmermann fortæller til B.T., at han frygter, at den danske moske fungerer på samme måde som sit tyske modstykke.
»Vi frygter, at det samme finder sted i København, og at Iran gennem Imam Ali Moskeen udøver sin indflydelse. Det vil vi selvfølgelig have stoppet. Den slags skal overhovedet ikke finde sted i Danmark,« siger han.
Konservatives Brigitte Klintskov Jerkel mener, at også justitsminister Peter Hummelgaard (S) bør gå ind i sagen.
»Jeg synes, at justitsministeren bør lave en grundig undersøgelse og også kigge på, om Grundloven kan bruges til at lukke de her ekstreme moskeer, herunder Imam Ali Moskeen i København.«
Konservative har tidligere stillet et forslag om at lukke blandt andet Imam Ali Moskeen. For nylig stillede Liberal Alliance et lignende forslag.
B.T. har forsøgt at få en kommentar fra Imam Ali Moskeen, men moskeens repræsentanter er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
Det har ikke været muligt at få et svar fra justitsminister Peter Hummelgaard (S) på, om han ønsker en undersøgelse af Imam Ali Moskeen, som ordførerne kræver.
Kirkeministeriets pressetjeneste oplyser, at ministeriet alene tilfører tilsyn med, at anerkendte trossamfund lever op til kravene i Trossamfundsloven.
Hvis ministeriet bliver opmærksom på, at et trossamfund ikke længere lever op til kravene for anerkendelse, vil ministeriet påbegynde et tilsyn med henblik på at vurdere, om trossamfundet fortsat kan være anerkendt.
Den tidligere imam i Imam Ali Moskeen, Mohammad Khani, var for nylig gæst i B.T.s podcast 'Borgerlig Tabloid'.
Her blev han af vært Joachim B. Olsen blandt andet spurgt ind til moskeens iranske forbindelser.
Lyt med herunder og hør, hvad han svarer.


