Med en rekordstor bøde til Google på 32 milliarder kroner har Margrethe Vestager allerede demonstreret, at hun ikke er bange for at udøve sin indflydelse over for de allerstørste.

Men hendes magt kan stige op til flere trin på én gang, hvis hun tirsdag skifter titlen som EU's konkurrencekommissær ud med formandsposten.

»Margrethe Vestager kan blive direktøren for det hele,« siger Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet

Han fortæller, at mens de 27 andre kommissærer nok har en del at skulle have sagt, så er den vigtigste post i hele EU kommissionsformandens.

Margrethe Vestager er fortsat i spil som kandidat til den magtfulde post som kommissionsformand.
Margrethe Vestager er fortsat i spil som kandidat til den magtfulde post som kommissionsformand. Yves Herman

For formandens magt står over alle andres.

»Man skal tænke på, at kommissionen er den vigtigste instans i EU. De har ret og pligt til at fremsætte forslag, og det er kun herfra forslagene kommer.«

»Den, der er formand for det, er utrolig vigtig, for han eller hun er filteret for alt det, der skal lovgives om,« siger Peter Nedergaard og giver nogle eksempler:

»Det er en magt til at kunne regulere standarder på døre, indhold i mad, hvor mange næringsstoffer der må udledes i vandet, og hvor meget maskiner må støje,« siger han og fortsætter:

»Hun kan ikke bestemme fuldstændig autonomt. Den enkelte kommissær kan selvfølgelig bestemme noget på sit eget område, men formanden har noget at skulle have sagt med hensyn til det hele.«

Til trods for den enorme indflydelse vælges kommissionsformanden ikke direkte af folket, men af EU-landenes regeringschefer.

Det er blandt andet med dette afsæt, at Peter Nedergaard ser Margrethe Vestagers akilleshæl.

For europæernes mandater til Europa-Parlamentets grupper bør afspejle sig i, hvem der får de tungeste poster, lyder rationalet hos flere af landenes regeringschefer, der bestemmer fordelingen af topposter, forklarer Peter Nedergaard.

Den tyske kansler Angela Merkel ønsker ikke en kommissionsformand, der ikke kommer fra EU's største politiske grupper, hvilket er tilfældet for Margrethe Vestager.
Den tyske kansler Angela Merkel ønsker ikke en kommissionsformand, der ikke kommer fra EU's største politiske grupper, hvilket er tilfældet for Margrethe Vestager. JOHANNA GERON

»Hvis hun som kvinde var med i den konservative eller socialdemokratiske gruppe, var den hjemme. Hendes problem er, at hun kommer fra den mindste af de tre store grupper.«

»Når man skal have en person med så stor magt, skal vedkommende også have demokratisk legitimitet. Eksempelvis har Angela Merkel ikke noget imod Margrethe Vestager, men hun kan ikke forlige sig med tanken om, at Margrethe Vestager ikke tilhører en af de store grupper,«” siger han.

Efter over 18 timers forhandlinger afbrød EU's stats- og regeringschefer mandag eftermiddag deres bestræbelser på at løse kabalen om fordeling af topposter i EU.

Den nye danske statsminister, Mette Frederiksen, har ikke opgivet sin indsats for at få Margrethe Vestager valgt til kommissionsformand.

»Jeg kan bare sige, at Vestager - navnet, fænomenet, mennesket - er stadig på bordet og på alles læber. Og det er jo et godt udgangspunkt for Danmark,« sagde Frederiksen ifølge Ritzau.

»Jeg oplever faktisk en bred respekt omkring Margrethe (Vestager, red.), og det går lidt på kryds og tværs af forskellige interesser.«

»Så vi er på ingen måde færdige med at tale Vestager,« sagde Mette Frederiksen.

Kabalen om topposterne fortsætter tirsdag klokken 11, når topmødet genoptages.