»Vi vil holde alle kort åbne for at sikre Dansk Folkeparti størst mulig indflydelse. Hvis den situation opstår, så kender du mit telefonnummer, Mette.«

Mette hedder Frederiksen til efternavn, og den kække kommentar kom fra Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, til partiets årsmøde i september 2018.

Dengang – for halvandet år siden – lå Dansk Folkeparti lunt i meningsmålingerne. Onsdag indkasserede partiet en historisk vælgerlussing og tabte 21 mandater ud af 37. Det svarer til, at 433.841 vælgere er sivet fra.

»Det var ubetinget en fejl. Han skulle ikke have sagt det på den måde. I stedet skulle han blot have sagt, at han ville gøre alt for at holde De Radikale uden for indflydelse,« siger Erik Holstein, politisk kommentator hos Altinget.

I dag erkender en af partiets absolutte topfolk, Søren Espersen, der er en del af partiets ledelse, at flirten med Mette Frederiksen kan have kostet partiet dyrt.

Søren Espersen under valgaftenen onsdag.
Søren Espersen under valgaftenen onsdag. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Vis mere

»Det kan sagtens være en af forklaringerne på den vælgerlussing, vi fik. Og det er det, som vi skal prøve at finde ud af, når vi skal til at evaluere tilbagegangen,« siger Søren Espersen.

Var det en fejl?

»Vi har altid sagt, at vi peger på Lars Løkke. Det har været stærkt overdrevet, at der er tale om en forlovelse mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Det har der aldrig været tale om,« siger han.

Var flirten så en fejl?

»Det er nemt at være bagklog, og det er noget af det, jeg er allerbedst til. Når man står i situationen og tager et valg, så gør man det i den forventning, at det er en god idé. Og så kan det godt vise sig, at det ikke var så god en idé. Og så kan man jo altid Kloge-Åge den bagefter. Når man foretager sig noget, kan man begå fejl,« siger Søren Espersen.

En anden ledende DF'er, næstformand Peter Skaarup, siger:

»Strategien har været at få lavet nogle reelle stramninger af udlændingepolitikken, og vi har hele tiden peget på Lars Løkke Rasmussen. Men nogle vælgere har nok været lidt forvirrede over, at vi også har samarbejdet med Socialdemokratiet.«

Kristian Thulesen Dahls flirt med Mette Frederiksen tog fart i 2016, hvor Venstre, De Konservative og Liberal Alliance ønskede at hæve pensionsalderen.

Kristian Thulesen Dahl og Mette Frederiksen i Folketingssalen i 2016, hvor de indledte deres politisk flirt.
Kristian Thulesen Dahl og Mette Frederiksen i Folketingssalen i 2016, hvor de indledte deres politisk flirt. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Det var både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet imod, og i begyndelsen af 2017 dukkede de to politiske modstandere pludselig op i et fælles interview arrangeret af fagforbundet 3F.

»Er dette dødskysset til blå blok«, stod der i 3F's overskrift til videoen.

Et nærmest profetisk spørgsmål.

Senere kom Liberal Alliances ønske om topskattelettelser, som forenende de to partier i fælles front mod Lars Løkke Rasmussen.

»Lars Løkke Rasmussen drejede til højre i den økonomiske politik, og isoleret set var det rigtigt af Thulesen Dahl at gå sammen med Mette Frederiksen om at gå imod en sænkning af topskatten. Det var DF-vælgerne imod. Men problemet er, at det lignede en alliance og ikke blot et samarbejde i specifikke sager,« siger politisk kommentator Erik Holstein og fortsætter:

»Det er åbenlyst, at der er vælgere, der har følt, at de lige så godt kunne stemme på Socialdemokratiet. Så der har manglet en klar kant til Mette Frederiksen.«

Flirten med Mette Frederiksen er dog langtfra den eneste forklaring. Også Stram Kurs og Nye Borgerlige har gjort det svært for Dansk Folkeparti.

»Vi har fået nogle udfordringer fra nogle partier, der har råbt højere end os. Det har vi ikke været vant til. Jeg har også mødt mange vælgere, som siger, at nu er der styr på udlændingepolitikken, og så kan vi prioritere noget andet, når vi stemmer,« lød det fra Kenneth Kristensen Berth på valgaftenen, da B.T. bad ham analysere årsagen til Dansk Folkepartis katastrofevalg.

Optællinger har senere vist, at han er en af mange DF-profiler, som ikke klarede skærene.

En anden, som heller ikke blev genvalgt, er strammer-bulldoggen Martin Henriksen:

»Jeg tror også, en del af årsagen er, at Stram Kurs og Nye Borgerlige er kommet til. Og nogle danskere har stemt på dem, fordi de er frustrerede over, at der ikke sker nok. En frustration, jeg deler et langt stykke hen ad vejen, men der skal jo 90 mandater til,« lød analysen fra Martin Henriksen.