»Det er en rigtig beslutning, at Kristian Thulesen Dahl trækker sig.«

Sådan lyder meldigen fra Søren Espersen, som er en af Dansk Folkepartis profiler i Folketinget, og tidligere næstformand i partiet.

Udtalelsen kommer efter, at Kristian Thulesen Dahl onsdag har meddelt, at han vil trække sig som formand på grund af det dårlige kommunalvalg, Dansk Folkeparti tirsdag har haft.

»Det var meget følelsesladet i gruppen, da Kristian meddelte os det,« siger Søren Espersen og tilføjer:

Her er Søren Espersen (DF).
Her er Søren Espersen (DF). Foto: Emil Helms
Vis mere

»Men jeg forstår udmærket at han har følt, at det er hans passion, der står i vejen for en fremgang for Dansk Folkeparti igen. Derfor synes vi, at det er en rigtig beslutning.«

Nu er jagten på mulige formandskandidater gået ind.

Blandt dem er Peter Kofod, der på Christiansborg markerede sig som retsordfører, inden han modvilligt blev partiets spidskandidat til Europa-parlamentet.

Han ønsker dog ikke at kommentere, om han vil stille op som formandskandidat i partiet. Heller ikke stifteren af Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard har nogen kommentarer.