På venstre skulder af Jylland ligger Hanstholm, byen med Danmarks næststørste fiskerihavn og 2.100 indbyggere.
Holmboerne får en frisk til hård vind ind fra vest mindst 200 dage om året, så her i landets nordvestlige hjørne har det såmænd været en fornuftig dag, hvis man har fået noget salt i øjenkrogen og hentehåret blæst i østlig retning.
Men lige nu er vejret ikke så meget det, man snakker om i Hanstholm.
Vejret er noget, man holder.
For hele lokalsamfundet er dybt afhængig af fiskeriet. Ikke mindst fiskeri i britisk farvand.
Og netop danske og øvrige europæiske fiskeres ret til at bedrive deres erhverv i britisk farvand er en af de helt store knaster i de højspændte brexitforhandlinger mellem EU og Storbritannien.
Forhandlinger der spidser alvorligt til mellem EU-formand Ursula von der Leyen og EU-Kommissionens franske chefforhandler, Michel Barnier, på den ene side af bordet, og på den anden den britiske premierminister, Boris Johnson, og hans stab.
Alt imens danske fiskere – ikke mindst på havnen i Hanstholm – holder vejret og krydser alt, hvad de har, for at der kommer en aftale, de kan leve og overleve med.
»Det er ikke spændende. Det er nervepirrende,« som den 40-årige fiskeskipper og reder Svenn Anker Grønkjær udtrykker det.
»Det værst tænkelige scenarie er, at der bliver en 'no deal' 1. januar. Med 'no deal' er der ingen adgang for europæiske fiskere i britisk farvand. Udover det vil der også være en norsk forhandling, som heller ikke kommer på plads, fordi nordmændene afventer forhandlingerne med briterne,« siger han.
En tredjedel af alle fisk, der landes i Danmark, hentes op fra dybet i havet ud for Storbritannien.
»Vi ligger og pendler mellem britisk og norsk område, alt afhængig af hvor fiskene er. Men vi vil være låst på hænder og fødder, hvis der ikke er en afklaring til nytår. Så kommer vi til at ligge i havn – altså uden indtægt. Men udgifterne vil vi stadigvæk have,« siger Svenn Anker Grønkjær, hvis 31 meter lange hæktrawler HM 555 'Kingfisher' ifølge budgettet gerne skal være på havet mindst 300 dage om året og hente en omsætning på 100.000 kroner ind. Om dagen.
'Kingfisher' og de andre store danske fiskefartøjer henter blandt andet torsk, mørksej, kulmule og kuller op fra 300 meters dybde i farvandet hele vejen op til Shetlandsøerne i det britiske område og længere mod øst mod Norge.
Det er fuldstændig afgørende, at fiskeriet kan fortsætte nogenlunde på samme niveau som nu. For hvis de danske fartøjer formenes adgang til de fiskepladser, de plejer at bruge, er alternativet at begynde at fiske i Skagerrak og i de indre danske farvande.
Og det kan Svenn Anker Grønkjær og de fleste af hans kolleger ikke bruge til ret meget.
»Vi, der nu bruger britisk og norsk farvand, vil komme til at lægge et kæmpe fisketryk på det danske område, hvor der ikke er så mange fisk i forvejen på den her årstid. Så det vil i sidste ende gå ud over alle danske fiskere,« siger han.
Hans store Hanstholm-kutter 'Kingfisher' giver beskæftigelse til 14 mand ombord og derudover fem løst ansatte.
Dertil kommer alle de afledte erhverv i land, hvilket beskæftiger endnu flere end på havet.
For det er fiskerne på vandet, der giver arbejde til folkene på fiskefabrikken, på auktionen, på samlecentralen, på isværket, i skibssmeden, hos elektrikerne, blandt chaufførerne, i havnecafeen og ved Spar-købmanden, der leverer proviant.
Og mange flere.
Så det er mange flere end 'bare' fiskerne, der bliver ramt benhårdt, hvis EU-forhandlingerne ender med 'no deal'.
Det ved om nogen Thisted Kommunes borgmester, Ulla Vestergaard (S), hvis fornemste opgave er at arbejde for at give kommunens borgere den service, de forventer og har krav på.
Og samtidig holde budgetterne.
»90 procent af alle landinger af fisk i Danmark sker i de nord- og vestjyske regioner. Så hvis det bliver en hård brexit, er det klart, det vil give en kommune som vores og Hanstholm som lokalsamfund en ordentlig én på sinkadusen,« siger Ulla Vestergaard, der af gode grunde følger nyhederne fra Bruxelles og London ekstra tæt lige nu.
Thisted Kommune er med sine knap 44.000 indbyggere en af landets tyndest befolkede, og afhængigheden af fornuftige vilkår for fiskerne i Hanstholm – en by med i alt blot 2.100 borgere – sættes i relief, når man går lidt ned i tallene:
»Vi har estimeret, at fiskeriet i sig selv beskæftiger 1.000 mennesker, og dertil kommer de afledte erhverv med 1.300 job,« siger Ulla Vestergaard, hvis kommune henter over 10 procent af det samlede indtægtsgrundlag netop fra fiskerne og havnen i Hanstholm.
Jan Hansen er formand for Hanstholm Fiskeriforening. På sine medlemmers vegne følger han med bekymring udviklingen i den nervepirrende brydekamp mellem EU og Storbritannien.
»Vi har hele tiden gået og sagt, at vi hellere vil have en 'no deal' end en dårlig aftale. Men jeg tror, at når folk tænker sig godt om, så vil det ikke være ret sjovt med en 'no deal'. Jeg er dog stadig så optimistisk, at jeg tror, vi kommer ud at fiske også efter 1. januar,« siger Jan Hansen.
»Det værste scenarie er, at vi ikke kan komme ud hverken i britisk eller norsk farvand. Når de store bliver presset ind i Skagerrak, vil det gå ud over alle, for der er slet ikke plads eller fisk nok,« siger han.
Nogle er allerede begyndt at snakke om kompensation, hvis det værste skulle ske for Hanstholm og dansk fiskeri generelt.
Jan Hansen vælger dog indtil videre at bevare optimismen.
»Det vil være en frygtelig situation, hvis det skulle komme dertil, for det vil betyde, at man risikerer at aflive hele erhvervet på samme måde, som det er sket for minkfarmerne,« siger formanden for fiskeriforeningen, som er hjemmehørende i netop Nordjylland, hvor minkerhvervet er – eller var – suverænt størst i Danmark.
Så hvis det skulle blive worst case-scenario også for fiskerne, vil Nordjylland stå tilbage som dobbelt taber.
»Hvis der ikke kommer en aftale, vil det ikke være ret godt for hverken Storbritannien eller EU. Så jeg ser frem til, at vi nok skal komme i mål med noget. Vi må så bare håbe, at regningen ikke bliver for stor,« siger Jan Hansen.
