Danmarks rolle i forhandlingerne mellem EU og Storbritannien for at finde en Brexit-aftale bliver nu direkte udpeget som et problem og en konkret forhindring for, at en aftale falder på plads.
En aftale, som kan forhindre en økonomisk bombe, der ellers står til at gå af under det europæiske kontinent, hvis Storbritannien forlader EU ved årets udgang uden en handelsaftale.
Helt centralt står Danmark nemlig i en gruppe EU-lande, som har sat hårdt mod hårdt over for briterne i spørgsmålet om fiskeri.
Her vil briterne have langt større indflydelse på, hvem der fisker hvor meget i deres farvand efter Brexit.
Men Danmark, som har 70 fartøjer i britisk farvand, hvor man fanger 40 procent af sine fisk til en værdi af 1,2 milliarder kroner om året, arbejder for, at tingene fortsætter uændret, og at EU ikke giver efter for de britiske krav.
Det samme gør lande som Holland og Frankrig. Spørgsmålet om fiskeri har derfor udviklet sig til en af de helt store knaster i forhandlingerne mellem EU og Storbritannien.
Og det får altså den engelske avis Daily Express, som ikke ligefrem er EU-positiv, til at stemple de tre landes ageren som skandaløs.
I en artikel under overskriften 'Brexit-skandale: Tre EU-lande kæmper indædt for at nægte Storbritannien Brexit-aftale' bliver Danmark udpeget som et af tre lande, som indtager en form for skurkerolle og altså direkte modarbejder Storbritannien.
Og selv om den udlægning er sat på spidsen, bekræfter Rebecca Adler-Nissen, Brexit-ekspert og professor i statskundskab ved Københavns Universitet, at der er noget om snakken.
»Fiskeri fylder rigtig meget i forhandlingerne, fordi det er symbolsk vigtigt for de her fiskerinationer. Og det har store konsekvenser for de lokalområder, det konkret har betydning for, hvis der ikke lander en aftale om fiskeri,« forklarer Rebecca Adler-Nissen:
»Der er Danmark og eksempelvis Frankrig nogle af de nationer, som er meget optagede af fiskeri. EU's chefforhandler, Michel Barnier, har besøgt Danmark en gang i Thyborøn og er klar over, hvor vigtigt det er for Danmark. Han forsøger også at beskytte kystnationernes interesser i de her forhandlinger.«
Torsdag bekræftede statsminister Mette Frederiksen (S) over for den fremmødte presse i Bruxelles forud for EU-topmødet, at fiskeri er et ekstremt vigtigt emne for Danmark i forhandlingerne.
»Fiskeri er rigtig, rigtig vigtigt for Danmark og ikke mindst Nordjylland. Vi forhandler med det grundlag, vi allerede har besluttet,« sagde Mette Frederiksen og afviste dermed også, at man er klar til at gå på kompromis.
I Danmark er man angiveligt så nervøs for, at man pludselig mister adgang til at fiske i britisk farvand, at man er gået drastisk – og relativt kreativt – til værks.
Allerede i 2017 kunne The Guardian fortælle, at danske embedsmænd var begyndt at grave i arkiverne og se på fiskeriaftaler helt tilbage til 1400-tallet, hvor danske fiskere opererede i britisk farvand.
Dengang udtalte daværende udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), at Danmark anså fiskeriet i Nordsøen som en historisk ret, og at man ville bakke 100 procent op om EU's chefforhandler, Michel Barnier, så han fik en god fiskeriaftale.
De historiske bånd fylder fortsat noget, forklarer Rebecca Adler-Nissen:
»Det er også det, der gør det svært. Fiskeriaftaler er noget, man har lavet med briterne helt tilbage til middelalderen, og også EU's fiskeripolitik bygger på traditioner og nedarvede rettigheder,« siger hun.
Fiskeri er dog ikke den eneste knast. Også emner som regler om statsstøtte og EU-Domstolens rolle i Storbritannien fremover fylder meget.
Selv om det ser meget svært ud, og tiden er knap, tror Rebecca Adler-Nissen fortsat på en aftale.
»Jeg hælder stadigvæk til, at der kommer en aftale. Hvor der er politisk vilje, er der vej.«
RETTELSE: I en tidligere version af denne artikel var Lasse Gustavson citeret som værende direktør for Oceana. Vi er siden blevet gjort opmærksom på, at Lasse Gustavson ikke har været i Oceana siden januar 2019, og det citat, der blev bragt i artiklen fra Daily Express, var nogle år gammelt. Citaterne er nu slettet fra denne artikel.
