Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd er ikke helt tilfredse med den aftale PLO Sjælland og Region Sjælland har indgået tilbage i 2016, men som nu kan blive aktuel.
Aftalen handler om, at de privatpraktiserende læger i Region Sjælland skal færdigbehandle de patienter fra sygehusene, de kan blive nødt til at udskrive, så der er plads til coronapatienter.
Men i aftalen har PLO Sjælland fået forhandlet lægernes honorar op. Meget højt op.
Lægerne skal have hele 1.825 kr. i timen for at være en del af beredskabsplanen. Det kunne B.T. afsløre onsdag.
Og det er netop honoraret, der får Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd til at reagere:
Begge parter har meldt ud, at det handler om samfundssind, og at vi må løfte i flok og følge de nuværende overenskomster.
Først skrev Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, at hun undrer sig over lægernes honorar, mens alle andre i sundhedssektoren viser samfundssind
Det samme gælder Danske Regioner, der synes, at honoraret er helt ude af proportioner.
De har ligeledes give udtryk for deres undren på Twitter:
Formanden for Region Sjælland, Heino Knudsen, svarer nu på kritikken:
»Da jeg hørte om honoraret, synes jeg også, det var højt. Det skal evalueres efter coronatiden, men jeg kommer ikke til at afbryde aftalen,« siger Heino Knudsen.
TIP OS: Ved du noget, så kontakt B.T. på kale@bt.dk



