Historien om Dansk Folkeparti begynder en sommerdag i 1996 lige uden for Odense, hvor partiet holder sit første årsmøde.
Partiet blev stiftet knap et år forinden og ved årsmødet bliver Pia Kjærsgaard valgt til at stille sig ved roret som formand. I 2012 overdrager hun styringen af det politiske skib til Kristian Thulesen Dahl. De første år sejler partiet med vinden i ryggen. Men de senere år har partiet sejlet i kraftig modvind.
Vælgerne har svigtet, og mange medlemmer har forladt partiet. Heriblandt flere markante DFere fra Fyn. Christel Gall og Pernille Bendixen i Odense. Knud Ahrnkiel og Carsten Kudsk i Nyborg.
Men på trods af, at de ikke længere er en del af partiet, så sidder de alligevel spændt og følger med i, hvem der bliver ny formand i det parti, de hver især har brugt mange af deres vågne timer på.
»Ja, det gør jeg da. Det er mit dna. Det er mennesker, jeg kender. Det er sørgerligt at stå på sidelinjen og se på det cirkus, der foregår,« lyder det fra Pernille Bendixen, der tidligere har repræsenteret Dansk Folkeparti i både Odense Byråd og i Folketinget.
Samme melding kommer fra Carsten Kudsk, der har været folkevalgt til byrådet i Nyborg Kommune og ad flere omgange har været i Folketinget som suppleant for forskellige DFere på Fyn.
»Jaja, det følger jeg med i. Det er jo stadig hjerteblod for mig. DF har været i mit liv siden 2003, hvor jeg meldte mig ind,« siger Carsten Kudsk.
Hans tidligere partifælle, Knud Ahrnkiel, følger også med hjemme fra Nyborg.
»Jeg følger meget med i det der. Jeg har haft et hjerte, der har brændt for det parti. Det er kedeligt at se, hvad det har udviklet sig til, fortæller Knud Ahrnkiel.
Og Christel Gall, der har været partiets repæsentant i Odense Byråd – og som i 2016 sammen med sin familie optrådte i partiets kampagner som selve billedet på den typiske DF-familie – holder et vågent øje med den igangværende formandskamp i det parti, hun i så mange år var en del af.
»Det gør ondt at se på,« forklarer hun.
I weekenden skal Dansk Folkepartis medlemmer på et årsmøde stemme om, hvem der skal være ny formand i partiet. Det er første gang, at partiet er ude i et regulært valg om formandsposten.
Christel Gall er forundret over, at det er kommet så vidt.
»Det er vildt, at det i det hele taget er kommet til et valg. Det var ikke sket, hvis man havde lyttet til noget af det, vi har sagt. Vi er nogle, der har forsøgt at råbe op om det her (problemerne i Dansk Folkeparti, red.) for lang tid siden,« siger hun.
Knud Ahrnkiel stemmer i.
»Grunden til, at folk har meldt sig ud, er jo, at partiet har svigtet sine medlemmer. Man glemte, at der var en verden uden for Christiansborg,« lyder vurderingen fra Knud Ahrnkiel i Nyborg.
Hos Pernille Bendixen er analysen, at partiet har rykket sig for langt væk fra dét, det var engang.
»Partiet har flyttet sig og er rykket for meget ind på midten. Det er blevet for stuerent og for pænt,« siger hun.
Og af samme årsag er hun ikke i tvivl om, hvem hendes stemme ville gå til, hvis hun skulle være med til at vælge ny formand.
»Så ville den gå til Martin (Henriksen, red.). Han har ikke flyttet sig en tøddel. Partiet har flyttet sig. Det har han ikke,« siger Pernille Bendixen.
De tre øvrige tidligere folkevalgte fynske DFere peger også i retning af Martin Henriksen, hvis de var blandt de delegerede på årsmødet.
Flere af dem overvejer sågar at melde sig under de blå DF-faner igen – og melde sig ind i partiet igen – hvis Martin Henriksen bliver valgt som formand.
»Martin Henriksen skal altid være velkommen til at ringe,« lyder det fra Christel Gall.
»Hvis Martin Henriksen bliver formand, kunne jeg da godt overveje at melde mig ind i partiet igen for at støtte ham. Men jeg vil lige give ham et halvt år og se, hvordan det kommer til at køre,« siger Knud Ahrnkiel, som dog når at korrigere sig selv.
»Det er jo ligemeget, hvem der vinder det formandsvalg. Der er ikke nogen, der kan rette den skude op. Der er for meget slagside, ondskab og bitterhed,« vurderer Knud Ahrnkiel.
Hvem der vinder valget og skal forsøge at rette skuden op, ved vi søndag eftermiddag, når stemmerne er talt op ved Dansk Folkepartis ekstraordinære årsmøde i Herning.
