For at imødegå russisk pres sender Danmark nu flere militære bidrag til Nato, siger Jeppe Kofod (S).
Regeringen har besluttet at udvide bidraget til Nato-opgaver i Nordeuropa og Baltikum med en fregat og fire F-16-jagerfly. Det oplyser udenrigsminister Jeppe Kofod (S) efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn mandag.
Det sker, efter at Rusland har opmarcheret store styrker ved grænsen til Ukraine og har skærpet sin retorik markant.
»Vi har en meget alvorlig situation i Ukraine med Ruslands opbygning af tropper,« siger udenrigsministeren og fortsætter:
»Jeg vil gerne sige, at vores tilgang til Rusland og Ukraine er i to spor. Det ene en stærk forsvars- og afskrækkelsesprofil, hvor vi rykker sammen i Nato, når der er trusler.«
»Og så er der dialogsporet, hvor vi er klar til at have en dialog. Men det kræver, at Rusland stopper sine provokationer og trusler.«
Danmark sender fregatten 'Peter Willemoes' med 160 personer til Natos stående flådestyrke og altså fire F-16-fly – 70 personer – til Natos luftmission i Baltikum, der håndhæver de baltiske landes suverænitet.
Natos stående flådestyrke, SNMG1, opererer hovedsagelig i Atlanterhavet, Nordsøen og Østersøen. Luftmissionen i Baltikum, Baltic Air Policing, patruljerer dagligt luftrummet over de tre lande, Estland, Letland og Litauen.
Det øgede bidrag er ifølge forsvarsminister Trine Bramsen (S) støttet bredt af Folketinget.
»Det glæder jeg mig over. Det er et vigtigt signal, at vi står sammen om vores værdier,« siger hun.
Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, kalder situationen ved Ukraines grænse for alvorlig og uacceptabel.
»Det bør være sådan, at frie lande i 2022 selv vælger, hvem de har lyst til at være i alliance med. Derfor bakker vi selvfølgelig op om regeringens ønske om at bidrage.«
»Men det er vigtigt, at det også hænger sammen med et signal, en vilje og en evne til at forsvare os selv. Derfor skal vi sætte flere midler af til forsvaret og afskaffe vores forsvarsforbehold i EU,« siger han.
