Afghanistans befolkning står over for en tilværelse under et rædselsregime, som ikke er til at bære. Det forklarer Claus Hjort Frederiksen, der selv var beskæftigelsesminister, da Danmark sendte soldater til Afghanistan.
»Jeg er grædefærdig. Det er jeg på grund af den fremtid, som ungdommen og kvinderne i Afghanistan står overfor,« siger Claus Hjort Frederiksen.
»Tidligere var det under 20 procent af den afghanske befolkning, som kunne læse. I dag er det op mod halvdelen, og det er vokset støt. Derfor er udsigten til Talibans undertrykkelse ikke til at holde ud,« siger Claus Hjort Frederiksen, der er medlem af Det Udenrigspolitiske Nævn for Venstre.
Claus Hjort Frederiksen ser ærgerligt tilbage på et Afghanistan, som ikke rådede over politikere, der formåede at løfte opgaven med at skabe et demokrati.
»De evnede ikke at se ud over deres egen næsetip. De afghanske politikere støttede blot deres egne klaner og gik efter deres egen personlige magt. Der var slet ikke et samlet blik for, hvad der gavnede Afghanistan,« siger Claus Hjort Frederiksen.
Selvom det flere steder hævdes, at den danske indsats i Afghanistan har været forgæves, så fastholder Claus Hjort Frederiksen dog det modsatte.
»Nej, jeg mener ikke, det var forgæves. Op til 2001 huserede Al-Qaeda frit i Afghanistan, og deres strategi var jo at vinde verdensherredømmet for deres tro. Den trussel fik vi jo fjernet,« siger Claus Hjort Frederiksen og fortsætter:
»Vores soldater gav heller ikke deres liv forgæves. I den periode, hvor de var til stede, skånede de mange for Talibans undertrykkelse. De unge lærte at læse og skrive, så for dem er verden blevet meget større, når man pludselig kan læse aviser og følge med i verden udenfor,« siger han.
Han erkender dog, at Vesten nu må se magtesløst til.
»Det er svært at stille ret meget op. Det er et middelalderstyre, som nu bliver indført. Vi må hjælpe de steder, hvor vi kan,« siger han.
