Lyt til artiklen

Selv om skiftende justitsministre, Folketinget, politiet, anklagemyndigheden og domstolene de seneste år har haft massivt fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiderne for ofre for kriminalitet, er det modsatte sket.

Aldrig har ofrene ventet længere. Især ofre for voldtægt og andre sædelighedsforbrydelser skal væbne sig med tålmodighed.

Sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til dom ramte i den slags sager i første kvartal i år rekordhøje 472,5 dage.

I 1. kvartal 2007, hvor Rigspolitiet begyndte at registrere sagsbehandlingstiden, ventede ofre for sædelighedsforbrydelser 307 dage.

Politi, anklagemyndighed og domstole er altså de seneste 12 år blevet 165,5 dage langsommere til at behandle sager om sædelighedsforbrydelser. Det viser en aktindsigt, som B.T. har fået hos Rigspolitiet.

Nu har Dansk Folkeparti mistet tålmodigheden og kalder justitsminister Nick Hækkerup (S) i samråd.

»De her sagsbehandlingstider er jo helt ude i hampen og dybt skadelige for ofrene og deres retsbevidsthed. Vi skal hele vejen rundt, og ministeren må på et samråd fortælle, hvad der skal til for at bringe sagsbehandlingstiderne væsentligt ned,« siger retsordfører Peter Skaarup og tilføjer, at Dansk Folkeparti gerne hjælper den nye justitsminister med konkrete løsninger:

»Vi har i DF i flere år kæmpet for at få flere politibetjente, hvilket tydeligvis er voldsom vigtigt at få ansat. Så vi vil presse den nye justitsminister til at øge optaget på Politiskolen. Det samme gælder antallet af anklagere og kontormedarbejdere til domstolene.«

B.T.'s aktindsigt udspecificerer sagsbehandlingstiden på de enkelte kriminalitetstyper under paraplybegrebet 'borgervendt kriminalitet'. Som B.T. skrev den 19. juni, ramte sagsbehandlingstiden på borgervendt kriminalitet rekordhøje 340 dage i første kvartal i år.

Peter Skaarup hæfter sig ved, at sagsbehandlingstiderne er røget i vejret trods flere års politisk fokus på at nedbringe dem.

»Alle er enige om, at det skal blive bedre. Det er bare ikke blevet bedre. Det er blevet værre,« siger han.

Helt tilbage i juni 2004 vedtog Folketinget eksempelvis, at voldtægtsofres retsstilling skulle forbedres ved at fastsætte konkrete mål for sagsbehandlingstiden.

Mary Jane Williams fra Randers måtte vente 996 dage på, at den unge mand, der krænkede hende seksuelt, blev dømt.
Mary Jane Williams fra Randers måtte vente 996 dage på, at den unge mand, der krænkede hende seksuelt, blev dømt. Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Det udmøntede sig i et politisk fastsat mål om, at politi og anklagemyndighed maksimalt bør bruge 60 dage fra sigtelse, til anklageskriftet sendes til retten.

Hvordan er det så gået med at leve op til den målsætning? De seneste tal fra 2017, som fremgår af en orientering fra Justitsministeriet til Folketingets retsudvalg fra juni 2018, viser, at blot 42,7 procent af sagerne nåede frem til retten inden for 60 dage mod 66 procent af sagerne i 2016.

Også domstolene er med til at trække sagerne i langdrag. Her har politikerne fastsat et mål om, at voldtægtssager bør afsluttes inden for 37 dage. Det lykkedes kun for domstolene i 29 procent af sagerne i 2017 mod 42 procent i 2013.

Billedet gentager sig, når det gælder voldssager. Justitsministeriet tøver da heller ikke med at kalde udviklingen 'stærkt utilfredsstillende' i orienteringen til Folketingets retsudvalg fra juni 2018.

Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, tilslutter sig Dansk Folkepartis samrådsindkaldelse af Nick Hækkerup og ser frem til at høre, hvordan Danmarks nye justitsminister vil løse problemet.

Hun mener, at løsningen går på to ben. For det første skal politi, anklagemyndighed og domstole tilføres flere administrative ressourcer. For det andet skal fødekæden til de kriminelle miljøer, fx banderne, bremses med en massiv social indsats.

Nye Borgerliges formand og retsordfører, Pernille Vermund, kalder Dansk Folkepartis samrådsindkaldelse 'spil for galleriet'. Hun efterlyser konkret handling.

For det første vil hun rulle den centraliserende politireform tilbage og genåbne de lokale politistationer. For det andet skal kriminelle udlændinge udvises ved første dom. Det vil ifølge Vermund spare politi og domstole mange ressourcer.

»Næsten halvdelen (43,5 procent i 2017, red.) af dem, der sidder i danske fængsler, har ikke-dansk baggrund,« siger Vermund med henvisning til en opgørelse fra Kriminalforsorgen fra 2018.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Nick Hækkerup til denne artikel, men han har givet tilsagn om interview med B.T. om de rekordlange sagsbehandlingstider på fredag den 5. juli.