To ud af tre, der rammes af kontanthjælpsloftet, er børn. Det betyder, at der i nyere tid ikke har været flere fattige børn, end der er nu.

Det viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som opgør det samlede antal fattige børn i Danmark til 64.500. Årsagen er først og fremmest kontanthjælpsloftet, der blev indført for to år siden.

Formålet var at sørge for, at det kan betale sig at arbejde. Og det er værd at holde fast i, at det skal kunne betale sig at arbejde, mener direktøren for den borgerligt-liberale tænketank Cepos, Martin Ågerup.

»I den offentlige debat bliver opmærksomheden nu drejet over mod børnene, for hvorfor skal det gå ud over dem? Men efter min opfattelse kan man godt argumentere for, at det også giver mening for børnene at vokse op i en familie, hvor forældrene får mere fokus på, at det altså er vigtigt at være i beskæftigelse. For det viderebringer nogle normer til børnene, som de får glæde af senere i livet. Og det er et vigtigt perspektiv at have med i debatten,« siger han i et interview med Weekendavisen.

Sagde Martin Ågerup lige, at fattigdom kan være meget godt at vokse op i?

Nej, forklarer han.

»Jeg siger ikke, at vi skal glæde os over, at børn vokser op med forældre med lav indkomst. Jeg siger heller ikke, at der er noget godt i det i sig selv. Men jeg siger bare, at der er sund fornuft i at både børn og voksne konstaterer, at der er forskel på at være i beskæftigelse og på at være i passiv forsørgelse,« forklarer han.

Det giver direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, ikke meget for.

Lars Andersen, direktør i Arbejdernes Erhvervsråd.
Lars Andersen, direktør i Arbejdernes Erhvervsråd. Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

»Martin Ågerup kommer med nogle filosofiske betragtninger, men forskningen siger jo, at blot et år i fattigdom er skadeligt på sigt. Derfor holder hans argument ikke. Man kan dog ikke være uenig i, at det er bedre at være i arbejde end ikke at være det,« siger han.

Forskningen, Lars Andersen refererer til, er udarbejdet af ph.d. Rune Vammen Lesner. Den viser, at blot enkelt år i fattigdom i banrdommen kan få langsigtede negative konsekvenser, når man bliver voksen. Værst går det, hvis fattigdommen rammer, når man er mellem 13 og 15 år. Her fører fattigdommen til 12 procent lavere erhvervsindkomst som vosken.

Rune Vammen Lesner har i sin forskning gransket danskere, der er født i begyndelsen af 1980'erne.

»Det er ikke et studie af kontanthjælpsloftet. Hvorvidt et sådant studie ville give samme resultat, er ikke til at sige med sikkerhed,« siger han til B.T.

Martin Ågerup mener, at diskussionen om fattigdom har ét problem:

»Det er generelt begrænset, hvad vi ved. Der er kommet ét studie, og det er ikke for at kritisere det, men det er et spinkelt grundlag at basere noget på,« siger han.

I september stod Cepos bag en undersøgelse, der indikerer, at forældrenes beskæftigelsessituation i højere grad end deres indkomst bestemmer om børnene ender med at få en høj indkomst som voksne.

»Det viser, at der er meget lidt social arv i Danmark, hvis forældrene er i arbejde. Er de ikke det, er der en meget voldsom social arv. Derfor er det hele ikke så sort/hvidt,« siger han.