Storcentre lukker ned fra i morgen.

Det erfarer B.T. fra kilder tæt på beslutningsprocessen på Christiansborg.

Liberale erhverv som frisører lukker fra på mandag.

Den øvrige detailhandel bliver også lukket ned. Ifølge B.T.'s oplysninger vil den øvrige detailhandel først blive lukket ned ved midnat julenat. Julehandlen kan altså - med undtagelse af storcentre - fortsætte.

Undtaget fra nedlukningen er supermarkeder, andre fødevarebutikker og apoteker.

Nedlukningen falder altså i tre faser:

  1. Storcentre lukkes ned i morgen/torsdag.

  2. Liberale erhverv som frisører lukkes ned fra mandag.

  3. Øvrig detailhandel som for eksempel byggemarkeder og butikker i handelsstrøg - undtaget supermarkeder, fødevarebutikker og apoteker - lukker ned ved midnat julenat.

Folkeskoler i hele landet lukkes ned fra på mandag. I store dele af landet gør det dog ikke nogen forskel, da mange skoler allerede går på juleferie på fredag. Det gælder blandt andet skolerne i Københavns Kommune.

Også højskoler og efterskoler lukkes ned mandag.

Nedlukningerne gælder frem til 3. januar.

Opdateres...