Folketinget bliver torsdag kampplads for en hård strid i blå blok, når Folketinget skal behandle et lovforslag, der skal rette op på en række problemer med den såkaldte repatrieringslov – også kaldet hjemrejseloven.
»Venstre gik bag ryggen på os og lavede en aftale med Radikale Venstre og Socialdemokratiet. Det er dybt skuffende. Det er også en kæmpe lempelse af udlændingepolitikken,« siger integrationsordføreren for De Konservative, Marcus Knuth.
Balladen kommer på baggrund af, at Socialdemokratiet og Venstre sammen har udarbejdet en ny aftale, der skal forbedre den eksisterende lovgivning om hjemrejsestøtte.
Det sker, efter at Danmark lovmæssigt var tvunget til at udbetale over 100.000 kroner til Hussein Abbas, som var blevet dømt for at dræbe sin kone og parrets lille søn, efter at han var udrejst af Danmark og tilbage til Syrien.
Hussein Abbas havde allerede modtaget 100.000 kroner, men stod til at modtage et tilsvarende beløb trods sin forbrydelse. Selvom et enigt Folketing ønskede at stoppe udbetalingen, måtte Integrationsministeriet opgive at finde en løsning, der kunne standse pengeoverførslen, der ikke ville være i strid med grundloven.
B.T. afslørede også, at mere end 140 udlændinge, som havde fået udbetalt hjemrejsestøtte, havde fortrudt og var vendt tilbage til Danmark, men i næsten alle tilfælde ikke havde betalt penge tilbage.
Da regeringen så ville rette op på det, inviterede den kun Venstre med til forhandlingsbordet. Det udmøntede sig i et lovforslag, som udløste et større slagsmål, da især Dansk Folkeparti og De Konservative blev bitre over, at de ikke var en del af aftalen.
Aftalen var en lempelse af udlændingepolitikken, mente både Dansk Folkeparti og De Konservative. Det mener partierne stadigvæk. Venstre mener det stik modsatte.
»Vi er overordnet set glade for loven, da den retter op på en række skævheder. Men der er fortsat flere ting, som vi er utilfredse med,« siger Marcus Knuth.
Mere præcist handler det om, hvor mange personer med udenlandsk statsborgerskab, der bliver informeret om tilbuddet om, at man kan få økonomisk støtte til at rejse tilbage til sit oprindelige hjemland.
Konsekvensen af den nye lovgivning er, at betydeligt færre – fra cirka 60.000 til cirka 30.000 – fremover vil blive informeret om ordningen.
Til gengæld vil mellem 10.000 og 9.000 årligt blive inviteret til en samtale i kommunen, hvor eneste emne på dagsordenen netop er hjemrejseordningen.
Samlet set ser Dansk Folkeparti og De Konservative det som en lempelse af den nuværende ordning.
»Der er for mange, som så slet ikke får tilbuddet om at rejse hjem. Det er udmærket med samtaler, men så bør man se på at udvide målgruppen for de samtaler, for eksempel så den også omfatter udenlandske førtidspensionister. Jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke var inviteret til den aftale,« siger Pia Kjærsgaard, udlændingeordfører for Dansk Folkeparti.
Venstre mener omvendt, at aftalen netop er en skærpelse af den nuværende politik.
»I øjeblikket er der 300-400 personer, der rejser hjem på den her ordning om året. Jeg håber, at når vi er ovre corona, så vil i hvert fald 1.000 personer om året tage imod dette tilbud, fordi vi tager mere målrettet kontakt til de pågældende personer,« siger Venstres udlændingeordfører, Mads Fuglede.
Han forklarer, at Venstre er indstillet på at udvide den kreds af udlændinge, som bliver inviteret til personlige samtaler.
Loven er til førstebehandling i dag. Herefter kan partierne komme med ændringsforslag op til to omgange, hvorefter loven kan vedtages eller forkastes.
