Skal Grønland kunne løsrive sig fra Danmark?
Det er spørgsmålet, der i disse dage diskuteres heftigt. På B.T. har vi sat os for at tale med et par af dem, det hele handler om. Og de er ikke i tvivl.
For Aviaaja Barlach Pregaard fra Sermersooq er længslen efter grønlandsk selvstændighed først og fremmest et spørgsmål om at ønske at være »herre i eget hus.«
»Det er meget naturligt, at man gerne vil bestemme selv og ikke styres af andre. Vi vil selv bestemme, hvem vi vil samarbejde med, og vi vil gerne selv styre vores land.«
Det fortæller Aviaaja, der er fagchef for fritid og kultur i kommunen Sermersooq, over en 3000 kilometer lang telefonforbindelse fra København til det vestlige Grønland.
»Der er en meget nedladende retorik fra Danmark. Man peger på os og vores politikere som naive. Det er koloniseringens ansigt, der kigger frem, når man taler sådan om et andet folk,« siger Aviaaja.
Hun bakkes op af Erik Lomholt-Bek.
Han kom til Grønland som 13-årig i 1979 og driver i dag Sisimiut Vandrehjem sammen med sin kone.
»Befolkningen ønsker grundlæggende accept, medbestemmelse og ligeværdighed. Men det vil Danmark ikke give, og derfor tvinges Grønland ud af Rigsfællesskabet,« mener 59-årige Erik.
I 2021 viste en undersøgelse, at syv ud af ti grønlændere drømmer om selvstændighed. Opbakningen svandt dog en smule ind, når respondenterne blev præsenteret for fakta om de økonomiske krav og konsekvenser ved en løsrivelse.
I hverdagen på Vandrehjemmet oplever Erik Lomholt-Bek ikke, at tanker om selvstændighed fylder en masse i hverdagen hos den grønlandske befolkning. Men det ulmer i baggrunden.
»De føler sig behandlet som andenrangsborgere, og derfor har der været snak om selvstændighed, siden jeg var en dreng. Det er bare tydeligere nu, fordi de yngre generationer er mindre autoritetstro,« tilføjer han.
Ifølge Aviaaja Barlach Pregaard er der tale om længere løsrivelsesproves.
»Jeg ved ikke, om det lige skal være i 2025 men så vidt muligt, så skal vi have hjemtaget det hele, og vi skal være selvstændige,« siger hun og tilføjer:
»Danmark giver os milliarder i bloktilskud, men på grund af vores geografiske placering betyder vi også meget for Danmark. De fire milliarder er ingenting i forhold til det, Danmark får.«
