Advokatundersøgelse giver Rigspolitiet hård kritik i forbindelse med udformning og brug af det såkaldte actioncard. Actioncardet blev brugt, da alle mink i Danmark skulle aflives, hvilket der ikke var lovhjemmel til.
Undersøgelsen er netop offentliggjort på Folketingets hjemmeside.
»På det grundlag og med de forbehold jeg har taget ovenfor, er det min vurdering, at der er begået fejl og forsømmelser i forbindelse med Rigspolitiets formulering og anvendelse af Actioncard nr. 1,« skriver advokat Claus Guldager i advokatundersøgelsens konklusion om actioncardet.
Undersøgelsen konkluderer også, at actioncardet slet ikke blev tjekket og kvalitetssikret inden, at det blev taget i brug, beskriver undersøgelsen.
»De fejl og forsømmelser jeg har konstateret, består i, at Actioncard Nr. 1, der blev anvendt fra den 6.–8. november 2020, indeholder urigtige oplysninger,« beskriver undersøgelsen.
»Det urigtige indhold skyldes i første omgang fejl, der er begået af en medarbejder på et underordnet niveau. Denne fejl udgør ikke i sig selv en forsømmelse, men forsømmelse foreligger, fordi udkast til Actioncard Nr. 1 hverken er blevet kvalitetssikret, legalitetssikret eller godkendt af rette vedkommende og i henhold til de gældende interne retningslinjer,« lyder undersøgelsens kritik.
Undersøgelsen konkluderer, at der på et meget bredt niveau i styrelser og ministerier var klar viden om, at der ikke var lovhjemmel til den operation af aflivning af mink, som politiet iværksatte.
»Der er i form af et godkendt referat dokumentation for, at den øverste ledelse i Rigspolitiet og samtlige styrelseschefer (eller i et begrænset omfang styrelseschefernes stedfortrædere) senest den 5. november 2020 om morgenen var af - eller blev bibragt - den opfattelse, at der ikke var lovhjemmel, idet en mødedeltager i henhold til referatet tilkendegav dette.«
»Der er endvidere dokumentation for, at i hvert fald en kontorchef i Justitsministeriet senest den 5. november 2020 også var af den opfattelse, at der ikke var den fornødne lovhjemmel,« skriver advokat Claus Guldager i undersøgelsen og fortsætter:
»Herefter finder jeg det forsvarligt at lægge til grund, at ledelsen i samtlige styrelser, mindst en medarbejder i Justitsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet senest den 5. november 2020 var af den fælles opfattelse, at der ikke var fornøden lovhjemmel til at eksekvere regeringens beslutning. Der var nok den fælles opfattelse, at en lovhjemmel ville blive tilvejebragt,« skriver han.
Det har dog ikke været muligt for Claus Guldager at finde ud af, hvilke konkrete personer, der har det overordnede ansvar for fejlene.
Sagen om politiets meget omtalte actioncard opstod efter at regeringen havde beordret alle mink aflivet på et pressemøde 4. november.
Efterfølgende fik politiet det operative ansvar med at kontakte minkavlerne telefonisk med henblik på at indgå i en dialog om aflivningen.
Her var det såkaldte actioncard et værktøj, som politiet anvendte.
Politiet spurgte minkavlerne om de måtte komme ind på grunden og tælle døde mink, så minkfarmeren kunne få en særlig for hurtig aflivning. Hvis minkfarmeren sagde nej, så skulle politiet anvende denne ordre, som var formuleret således:
'Ved 'NEJ' fra ejer: Det er jeg ked af at høre, men beslutningen er truffet. Manglende medvirken vil derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå bonussen, og du kan forvente, at myndighederne så kommer og foretager tømning af besætningen alligevel. Jeg vil derfor høre, om dette får dig til at ændre beslutningen?'
Det store problem var, at der som bekendt ikke var lovhjemmel til at kræve minkene aflivet.
Det var Rigspolitiet ovenikøbet informeret om, men alligevel gik de ind i arbejdet.
Rigspolitiet har også erkendt senere, at man var klar over den manglende lovhjemmel og at minkejerne havde ret til at nægte.
Justitsministeriet har længe afvist at fortælle hvem, der forfattede det omtalte actioncard, men har for ganske nylig måtte udlevere dokumenterne, da Ombudsmanden gav pressen medhold i, at det burde være offentligt tilgængeligt.
Her ses det, at det var Nationalt Beredskabscenter (NBC) under Rigspolitiet, som er den såkaldte »dokumentejer«.
Fredagens afhøring i Minkkommissionen blev en belastning for regeringen, da sms'er fra kontorchef Tejs Binderup kom frem i retten. Han havde skrevet til direktør i Erhvervsministeriet Line Nørbak, at regeringen vidste, at der ikke var hjemmel, da de tog beslutningen.
»Men det vidste regeringen godt. Vi havde skrevet det i KU-sagen, at vi ikke mente, der var hjemmel,« skrev han i sms'en.
