Vi har hørt det 100 gange før.

Boligpriserne i særligt hovedstadsområdet buldrer derudad.

Og det får nu en meget konkret betydning, når de nye ejendomsvurderinger for alvor slår igennem fra årsskiftet.

For en gennemsnitlig husejer i landsdelen København By stiger skatten med 19 procent, mens den i det, der hedder København og omegn, stiger med 17 procent, viser beregninger fra Nordea Kredit (se skattestigningen i din kommune i skemaet i bunden af artiklen). 

I resten af landet er der også stigninger på mellem 12,9 procent (Nordsjælland) og 3,7 procent (Nordjylland). 

I kroner og øre betyder det, at boligskatten på et gennemsnitligt hus på Frederiksberg stiger med 47.000 kroner om året. 

I Gentofte Kommune stiger den med 15.700 kroner, i Lyngby-Taarbæk 10.700 kroner, i Københavns Kommune 10.000 kroner og Rødovre Kommune 10.300 kroner, viser beregningerne fra Nordea Kredit, som også er refereret i Berlingske. 

Dog behøver det ikke at betyde øgede udgifter her og nu. For boligejerne har mulighed for at indefryse skattestigningerne og dermed oparbejde en skattegæld.

»Man kan indefryse stigningen i ejendomsskatterne og så først betale, når man sælger sit hus,« siger Lise Nytoft Bergmann, der er chefanalytiker i Nordea Kredit

Ordet »skattegæld« kan lyde farligt, men ifølge Lise Nytoft Bergmann vil det ofte kunne betale sig at indefryse skattestigningerne.

»Der er ingen stiftelsesomkostninger på lånet af staten, og renten er lav. Så har man en gæld, der er dyrere - for eksempel et banklån til en bil - så kan det bedre betale sig at bruge overskydende penge til at betale det dyre banklån af,« siger hun.

Renten på et indefrosset ejendomsskattelån er i 2026 på 2,88 procent, mens den i 2025 var på 3,54 procent.

Det kræver lidt forklaring at forstå den nuværende beskatning af ejendomme. Indretningen af det nuværende system blev besluttet i 2017 af et bredt flertal i Folketinget, men ændringerne trådte først i kraft 1. januar 2024.

Der var tale om et bredt forlig, hvor man på papiret holdt fast i en todelt beskatning, hvor der både betales ejendomsværdiskatten (hele ejendommens værdi dvs. hus og grund sammenlagt) og grundskyld (værdien af grunden). 

Men modsat tidligere, hvor der både blev betalt til staten og kommunen, er det nu samlet til ét beløb.

Det nye skattesystem skulle blandt andet rette op på skævvridningen mellem huse og lejligheder, som Anders Fogh Rasmussens skattestop i 2001 førte med sig. 

Fordi skattestoppet alene var møntet på ejendomsværdiskatten, mens grundskylden steg, blev det uforholdsmæssigt meget dyrere at være husejer sammenlignet med det at være lejlighedsejer, fordi grunden fylder forholdsmæssigt mere af den samlede værdi af et hus.

Med det nye system skulle ejendomsskatterne afspejle boligernes reelle værdi, dvs. salgsværdien, og dermed udligne denne forskel. 

»Som systemet er nu, er der ikke er nogen, der får en skattestigning nu, medmindre de har fået en værdistigning på boligen. Så nu er der en bedre sammenhæng mellem ejendommens reelle værdi og beskatningen. Og det er det, der rammer husejere i særligt hovedstadsområdet,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Og stigningerne har været store. 

På landsplan er et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter blevet næsten en kvart million kroner - helt præcist 247.000 kroner - mere værd det seneste år. I juli i år lød det gennemsnitlige hammerslag på et hus på 2.823.000 kroner.

Zoomer man ind på Københavns Kommune, kan en gennemsnitlig husejer notere sig en prisstigning på 1,2 millioner kroner det seneste år.

Nogle boligejere er i øvrigt så heldige, at de er omfattet af en skatterabat, som følger dem, lige indtil de sælger huset. Det kræver dog, at man har købt sit hus før 1. januar 2024.  

Boligejere, der har købt deres bolig efter 1. januar 2024, har ikke en skatterabat, men de kan godt indefryse de skattestigninger, der kommer, efter de har købt huset.

Skatterabatten skal ikke forveksles med muligheden for at indefryse stigningerne i ejendomsskatten, understreger Lise Nytoft Bergmann. 

»Det er to forskellige ting,« siger hun.