Danskerne dør senere. Faktisk er der fire gange så mange danskere, der når at blive 100 år, som for 30 år siden. Og netop det, at vi bliver ældre, har gjort en bestemt pensionstype, den livsvarige livrente populær hos danskerne.
Aldrig før har så mange danskere sat deres pensionspenge i livrente. Fra 1998 til i dag har der for hvert år været en jævn stigning af danskere, der har takket ja til bankrådgiverens forslag om livrente. Men i takt med at vi lever længere, stiger chancen for, at der er en gevinst ved at vælge livrente frem for ratepension.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvilke overvejelser du skal gøre dig i forhold til lige netop din pensionsopsparing. Der kan være rigtig mange penge at score ved at vælge den pensionstype, som passer allerbedst til dig. Her får du guidet hjælp til dine overvejelser. Læs blandt andet hvad Ældre Sagen mener om de forskellige pensionstyper ...
Rekordmange danskere har nu en livrentepension, viser tal fra Forsikring og Pension.
Danskerne dør senere. Faktisk er der fire gange så mange danskere, der når at blive 100 år, som for 30 år siden. Og netop det, at vi bliver ældre, har gjort en bestemt pensionstype, den livsvarige livrente populær hos danskerne.
Aldrig før har så mange danskere sat deres pensionspenge i livrente. Fra 1998 til i dag har der for hvert år været en jævn stigning af danskere, der har takket ja til bankrådgiverens forslag om livrente.
Således indbetaler i dag over 2,3 mio. danskere til en livrentepension, og det er en stigning på omkring 500.000 danskere over de seneste 16 år, viser tal fra Forsikring og Pension. Livrenten har dermed distanceret ratepensionen som den foretrukne måde at spare op til pensionen. Cirka 1,9 mio. sparer op i ratepension, viser de seneste tal.
Danskerne har ellers i mange år været forbeholdne over for at sætte deres pensionsmidler i livrente. Dels fordi udbetalingerne modregnes i offentlige ydelser, dels fordi den resterende del af opsparingen i udgangspunktet ikke kommer til udbetaling til de pårørende ved dødsfald.
Men i takt med at vi lever længere, stiger chancen for, at der er en gevinst ved at vælge livrente frem for ratepension. For en person, der går på pension som 65-årig, har sparet én million kroner op, og som først dør som 85-årig, kan livrente betale sig fremfor en ratepension. I kroner og øre er der en nettogevinst på 29.380 kr. i løbet af en 20-årig pensionsperiode, hvis man har sparet op i livrente.
Kvinder har en fordel
Det viser nye beregninger fra pensionsselskabet SEB Pension.
»En del danskere bliver jo over 85 år, og for dem er der en gevinst ved livrente. Det interessante er, at hovedparten af kvinderne får mest gavn af livrente, fordi de i gennemsnit bliver ældre end mænd,« siger Frank Pedersen, økonom hos SEB Pension.
I modsætning til ratepensionen bliver livrenten udbetalt fra den dag, man går på folkepension, og stopper først den dag, man stiller træskoene.
Den livsvarige pension kan enten indbetales som en arbejdsmarkedspension eller via et privat pensionsselskab. Fordelen med livrente er, at der er fuldt skattefradrag i indbetalingsperioden.
Derudover er der intet loft over, hvor meget man må indbetale i livrente, som der er ved ratepensionen, hvor Folketinget har vedtaget et loft over indbetalingerne.
Det betyder, at man rammer det årlige loft på indbetalinger ved 53.500 kr. (2017). Vil man lægge endnu flere penge til side til sit otium, er livrenten det bedste supplement, lyder vurderingen fra Anne Seiersen, underdirektør i Forsikring og Pension.
Fordele og ulemper
Ratepensionens indbetalingsloft gør, at mange danskere i dag har en kombineret rate- og livrentepension. Det betyder, at hvis man rammer indbetalingsloftet, vil pensionspengene derefter automatisk blive indbetalt på en livrente.
Politikernes hensigt med at indføre loftet på ratepensionen var bl.a. at få flere danskere til at leve af deres egne opsparede pensioner hele livet, så der samtidig bruges færre midler på folkepensionens tillægspension, der er reguleret af, hvor stor den private formue er. For jo større formuen er, desto mindre får man udbetalt af folkepensionens tillægspension.
»Har man en kombination af ratepension og livrente, sparer man statskassen for penge. Det er godt i takt med, at der bliver flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder til at forsørge,« siger Anne Seiersen.
Hvor der er fordele, er der som regel også ulemper. Det gælder ligeledes for livrenten. Danskerne har historisk set haft et anstrengt forhold til livrente, men det har sin forklaring. Det er nemlig langtfra sikkert, at man selv får glæde af de surt optjente pensionskroner, man har indbetalt i årtier. Bliver man gammel, vinder man på at have livrente, men dør man tidligt, er der ingen gevinst at hente.
Mens familien til den afdøde med en ratepension får de opsparede penge udbetalt, er situationen en ganske anden for de pårørende til den afdøde med livrente. De må i udgangspunktet se langt efter de opsparede penge, og det gælder uanset, hvor meget afdøde nåede at indbetale.
De pårørende kan dog få de resterende penge udbetalt, hvis der er blevet tilkøbt en garantiordning eller en ægtefællepension knyttet op på livrentepensionen.
Det at livrente-udbetalingerne bliver modregnet i offentlige ydelser, har alle dage været en sten i skoen på danskerne, mener Anne Seiersen.
Derfor kan livrenten ud fra en snæver økonomisk betragtning være en bekostelig måde at spare op på. Men det opvejes af den økonomiske sikkerhed, livrenten giver, vurderer underdirektøren i Forsikring og Pension.
Det er nemlig forkert at se livrente som en ren pensionsopsparing.
»Livrente er et forsikringsprodukt og ikke et opsparingsprodukt. Som ved alle andre forsikringer kan man ikke forvente, at man nødvendigvis får det indbetalte ud igen. Men med livrente sikrer man sig en fast udbetaling, som først slipper op, når man dør. Det er den ultimative tryghed, man kan købe,« siger Anne Seiersen.
Ældre Sagen: Livrenten er nærmest genial
Af: Jonas Sivkær Pettersen | pett@bt.dk
Rejser til Fjernøsten eller i Tivoli med børnebørnene. Der er stor forskel på, hvordan man ønsker at leve sit liv som pensionist.
Men selv om udgiftsniveauet som oftest er lavere, når man har forladt arbejdsmarkedet, skal der fortsat betales regninger.
Med livrente har man råd til fornøjelser i hele pensionisttilværelsen, og derfor er Ældre Sagen en varm fortaler for livrentepensionen.
»Vi råder alle til at have livrente. Simpelthen fordi det er den eneste pensionsmulighed, der sikrer en indkomst hele livet. Derfor er livrenten nærmest genial,« siger Claus Blendstrup, økonom i Ældre Sagen.
Men der er også fejl og mangler ved ordningen, forklarer Claus Blendstrup. Han forklarer, at det såkaldte ’samspilsproblem’ har gjort, at det for en del danskere ikke kan betale sig at spare op.
Samspilsproblemet handler om, at livrenteudbetalingerne modregnes i sociale ydelser, og det går især ud over de pensionister, der har en stor opsparing. Det har haft den konsekvens, at de er blevet trukket i folkepensionens tillægspension og andre sociale ydelser.
Grundstenen
»Nogle har den opfattelse, at de får mindre, end hvis de overhovedet ikke havde sparet op. Det er dog næsten aldrig rigtigt, men de ville ofte have fået mere ud af at spare op på en anden måde. Samspilsproblemet er helt sikkert noget, der skal gøres noget ved,« siger Claus Blendstrup.
Han håber, at det danske pensionssystem i fremtiden fortsat vil bestå af en offentlig og en privat forsikringsmodel. Folkepensionen er dog grundstenen i den danske pensionsmodel, lyder det.
»Der er lande, hvor høj inflation stort set har udryddet værdien af private opsparingsbaserede pensioner. Det danske pensionssystem er robust, fordi det både bygger på privat opsparing og en skattefinansieret folkepension,« siger Claus Blendstrup.
