Så gik den ikke længere. Efter en dårlig og ugidelig indsats tabte de danske håndboldherrer med 30-33 til Sverige ved OL i Tokyo.

Det er første gang i 15 slutrundekampe, at Danmark indkasserer et nederlag.

Men det kan holdet takke sig selv for efter en meget umotiveret præstation. Resultatet får dog ikke betydning i det store billede, da Danmark stadig vinder gruppen.

Herunder kan du se B.T.s karakterer til de danske spillere.

Han var formentlig tiltænkt en hel kamp på bænken, men anføreren måtte på banen efter 22 minutter, da Kevin Møller ikke fik fat i noget. Heldigvis lignede han ikke umiddelbart en mand, som var generet af den skade, han pådrog sig i den seneste kamp. Han virkede ikke hæmmet i hverken sit målmandsspil, eller når han spurtede ud på bænken. Men hey, du må gerne lige finde nogle af de der uhyggelige Landin-kampe frem, når det bliver knald eller fald. For dem har du ikke vist os endnu her i Tokyo.

To redninger på 14 skud – det er ikke imponerende. Derfor røg Kevin Møller også ud på bænken, da Nikolaj Jacobsens tålmodighed løb op. Vi vil gerne lige se Møller hæve niveauet til de kommende kampe. Hvis der nu skulle blive brug for ham.

Fire scoringer på syv forsøg er ikke godt nok, når man tænker på, hvor store chancerne var. Defensivt var Emil Jakobsen heller ikke ligefrem en snabbis-skådis på loppis.

Den kamp vil Møllgaard være træt af. Forsvarsstyrmanden leverede ikke på sit vanligt høje niveau. Han manglede aggressivitet og den sidste snert i tacklingerne. Vi satser på, at han bare lige suger luft ind inden de afgørende kampe.

Defensivt havde han problemer ligesom de øvrige danskere i midterblokken. Kom ganske enkelt til at se lidt tung ud. Men sådan er det, når man ikke er 100 procent parat til kamp.

De hurtige fødder fik svenskerne til lige at gumle en ekstra gang på deres snus. Holm var med til at sætte lidt ekstra fart i det danske spil med sine aktioner, og det var tiltrængt. Men effektiviteten var ikke god nok.

Ligesom flere af sine holdkammerater vil han have mareridt om Palicka i det svenske mål. Den højthoppende Hansen havde i hvert fald sit besvær med at få bolden i mål. Dog ikke på straffekast, hvor han tog over for Mikkel Hansen og viste sig som et brugbart alternativ.

Uden for bedømmelse. Fik ikke spilletid.

Skød med løst krudt. Der var simpelthen slet ikke nok power i Mensahs afslutninger. Måtte endda lide den ydmygelse at blive grebet ud af Aggefors i det svenske mål. Bagspilleren skal lige have fundet nogle ekstra procenter, inden vi går ind i den afgørende fase.

Som den eneste formåede han at holde 100 procents effektivitet. Forsvarsmæssigt er det dog heller ikke sådan, at lillebror Landin kan gå hjem og kigge sig selv i spejlet og tænke »det slap jeg sgu godt fra«.

'FOR HELVEDE, MAGNUS!' En af de eneste fordele ved coronatomme tribuner er, at man fra pressepladserne meget tydeligt kan høre, hvad der bliver råbt. Måske Saugstrup havde ønsket, det ikke var sådan, for alle kunne følge med i, hvordan skideballerne regnede ned over ham fra Nikolaj Jacobsen. Landstræneren var ikke tilfreds med stregspilleren, som da heller ikke ramte dagen.

Gidsel var skidt spillende før pausen, men i anden halvleg var han en af de danskere, som gik forrest i jagten på svenskerne. Der tog han et kæmpe ansvar – og gjorde det ganske hæderligt. Så I i øvrigt hans geniale diagonalaflevering – sendt af sted nærmest liggende – til Magnus Landin? Der er krummer i den knægt!

Det var for slapt, Mikkel Hansen. Stjernen over dem alle var – som så mange andre – ikke 100 procent klar, da kampen blev fløjtet i gang. Attituden var for slap, og den sidste vilje manglede ganske enkelt i alle aktioner. Vi kan og skal forvente mere. Fair nok, at han gemmer noget krudt til de afgørende kampe. Men det der var for lidt at bringe til bordet, når man har den kvalitet, han har.

Morten Olsen fik chancen fra start, fordi landstræneren åbnede opgøret i syv mod seks. Det var her, Olsens gode håndboldhoved skulle skille svenskerne ad. Men det gjorde det bare ikke rigtig. Bevares, der var da nogle angreb, som blev sat fornuftigt nok op, men det var lige så farligt, som en Volvo er sexet.

Han råbte, skreg, bandede og svovlede i første halvleg. Meget højt endda. Det gør han ofte, Nikolaj Jacobsen, men selv for ham var det højt. For landstræneren var rasende. Han var tydeligt irriteret over at se på den lidt ugidelige attitude. Det må bekymre ham, at forsvaret igen var helt på månen – akkurat som i første halvleg af Portugal-kampen. Han forsøgte egentlig en lang række forskellige ting, men spillernes sløje mentale forfatning endte med at blive afgørende. Og den bærer han selvfølgelig også en del af ansvaret for.