Konichiwa her fra stegepanden i Tokyo.

Mens du har fyldt noget søvn på tanken, har OL været i gang med dag nummer 13 i nogle timer nu.

Og flere danskere har været i aktion – nogle floppede, og andre toppede.

Her er et lille overblik over, hvad der er sket, mens du sov:

HESTENE BLEV BANGE FOR HAM

Foto: BEHROUZ MEHRI
Vis mere

Der var surmuleri i stalden efter onsdagens sene ridebanespringning-konkurrence.

Ved en af forhindringerne havde de japanske værter nemlig placeret en stor sumobryder-dukke.

Og det var bestemt ikke optimalt, pointerede flere af rytterne efter konkurrencen.

»Når du kommer rundt, så ser du bare røven af en stor fyr. Jeg kunne mærke, at fire eller fem af hestene virkelig blev forskrækkede,« sagde britiske Harry Charles efter løbet.

Brazil's Marlon Modolo Zanotelli riding Edgar M competes in the equestrian's jumping individual qualifying during the Tokyo 2020 Olympic Games at the Equestrian Park in Tokyo on August 3, 2021. (Photo by Behrouz MEHRI / AFP)
Brazil's Marlon Modolo Zanotelli riding Edgar M competes in the equestrian's jumping individual qualifying during the Tokyo 2020 Olympic Games at the Equestrian Park in Tokyo on August 3, 2021. (Photo by Behrouz MEHRI / AFP) Foto: BEHROUZ MEHRI
Vis mere

»Det lignede et menneske, og det er ikke i orden. Hestene ønsker ikke at se en person, der ser farlig ud, lige ved siden af en forhindring,« lød fra den israelske rytter Teddy Vlock.

Springkonkurrencen blev i øvrigt vundet af englænderen Ben Maher foran svenske Peder Fredricson.

Der er holdkonkurrence i weekenden – så det bliver spændende at se, om sumobryderen overlever kritikken.

DANSK LEGENDE MED TRIST OL-DEBUT

Tokyo 2020 Olympics - Skateboarding - Men's Park - Preliminary Round - Ariake Urban Sports Park - Tokyo, Japan - August 5, 2021. Rune Glifberg of Denmark looks on REUTERS/Mike Blake
Tokyo 2020 Olympics - Skateboarding - Men's Park - Preliminary Round - Ariake Urban Sports Park - Tokyo, Japan - August 5, 2021. Rune Glifberg of Denmark looks on REUTERS/Mike Blake Foto: MIKE BLAKE
Vis mere

Øv, også!

Den danske skateboardlegende Rune Glifberg er med sine 46 år tidernes ældste OL-debutant. Og Eastpak-rygsækken burde være fyldt med rutine.

Men alligevel var det, som om nerverne overtog, da han i nat rullede ud på skateboard-parken i Tokyo.

Rune Glifberg styrtede nemlig i alle sine tre gennemløb og kom dermed ikke i nærheden en score, der kunne sikre ham en af de otte pladser i finalen.

LONG BEACH, CALIFORNIA - JUNE 15: Rune Glifberg of Denmark looks on during training for the Men's Park Semifinal at the 2019 Dew Tour Long Beach on June 15, 2019 in Long Beach, California. Sean M. Haffey/Getty Images/AFP == FOR NEWSPAPERS, INTERNET, TELCOS & TELEVISION USE ONLY ==
LONG BEACH, CALIFORNIA - JUNE 15: Rune Glifberg of Denmark looks on during training for the Men's Park Semifinal at the 2019 Dew Tour Long Beach on June 15, 2019 in Long Beach, California. Sean M. Haffey/Getty Images/AFP == FOR NEWSPAPERS, INTERNET, TELCOS & TELEVISION USE ONLY == Foto: Sean M. Haffey
Vis mere

På trods af det pauvre resultat var der masser af opbakning til Glifberg på de sociale medier, hvor skateboardfans fra hele verden udtrykte stor sympati for den danskeren, der er ét af tidernes største skate-navne.

EMMA BOMSTÆRK

Finale med Emma Aastrand Jørgensen i 500 m enerkajak til OL i Tokyo
Finale med Emma Aastrand Jørgensen i 500 m enerkajak til OL i Tokyo Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Den danske kajak-superkvinde Emma Aastrand Jørgensens kuffert er væsentligt tungere, når hun forlader Tokyo. For den er fyldt med to medaljer.

Tidligt i morges vandt den danske roer nemlig sin anden medalje ved Legene, da det blev til bronze i 500 meter enerkajak.

I tirsdags vandt hun også bronze i 200 meteren.

Emma Aastrand Jørgensen kom fint fra start torsdag, men lå nede på sjettepladsen, da de otte finaledeltagere var halvvejs mod de 500 meter.

På de sidste 250 meter skruede hun op for tempoet og klemte sig foran blandt andre svenske Linnea Stensils, som vandt over danskeren i semifinalen.

Hun kunne dog ikke gøre noget ved storfavoritten Lisa Carrington fra New Zealand. Hun vandt finalen i overlegen stil med over et halvt sekund ned til ungarske Tamara Csipes på andenpladsen.

Semifinale med Emma Aastrand Jørgensen i 500 m enerkajak til OL i Tokyo, torsdag den 5 august 2021
Semifinale med Emma Aastrand Jørgensen i 500 m enerkajak til OL i Tokyo, torsdag den 5 august 2021 Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

OPMUNTRENDE POST FRA GROOGY GIDSEL

Danmarks Mathias Gidsel slår sig på Norges Sander Sagosen som får det røde kort under kvartfinalen mellem Danmark-Norge til OL i Tokyo, tirsdag den 3 august 2021
Danmarks Mathias Gidsel slår sig på Norges Sander Sagosen som får det røde kort under kvartfinalen mellem Danmark-Norge til OL i Tokyo, tirsdag den 3 august 2021 Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere


Den danske håndboldhimmelstormer Mathias Gidsel blev onsdag meldt tvivlsom til torsdagens OL-semifinalegyser mod Spanien – fordi han slog hovedet kraftigt i kvartfinalen mod Norge.

Og det ville i den grad være et hårdt slag at måtte undvære Gidsel, der nok har været turneringens bedste dansker indtil videre.

Men heldigvis udsendte Skjern-knægten, der til daglig huserer i GOG, et godt tegn sent i aftes.

På Instagram postede han et par kampbilleder, og teksten lød 'OL-semifinale' efterfulgt af en stærkarm-emoji. Og hashtagget var #AllforDenmark.

Det er jo fri fortolkning – og her vælger OL-redaktionen at tolke det som en klarmelding fra den danske højreback-sputnik.