Til sidst kunne han ikke holde tårerne tilbage.
Landstræner Casper Jørgensen var dybt påvirket, efter at det danske banehold overraskende tabte OL-guldet til Italien.
»Det var virkelig skuffende. For det er også sådan en proces, vi har haft, ikke? Og det er det der med, at det ikke slutter lykkeligt – på en eller anden måde,« lød det fra Casper Jørgensen med bævende stemme.
»Det er godt nok tungt.«
Og selvom de danske drenge bag Casper Jørgensen stod med nogle glimtende sølvmedaljer, var det svært at finde trøst i dem.
»Vi har bare haft øjnene rettet mod det guld, siden vi vandt bronze i Rio (i 2016, red.). Selvfølgelig er sølvet lidt bedre, men guldet kunne bare have været så sindssygt. Vi er et vældigt lille land, og ressourcerne er ikke så store som hos de store nationer.«
»Det havde bare været så fedt at tage det guld. Og det er fandeme hårdt ikke at gøre det.«
»Det rammer en, for var det her vores vindue? Vi har nogle ryttere, der er virkelig stærke, og som virkelig har ofret meget, ikke? Det er også det, der gør ondt, fordi man ved, hvor meget de ville det.«
Og da snakken faldt på hans egen fremtid, og om hvorvidt han kunne finde motivationen til fortsætte, kunne landstræneren ikke længere holde tårerne tilbage.
»Ja, det håber jeg. En uge inden OL var jeg ikke i tvivl, men nu er jeg godt nok lidt i tvivl,« sagde han, mens tårerne strømmede ned på mundbindet.
»Fordi … man ofrer rigtig meget … ikke også? Nu må vi se – jeg kan godt lide det. Undskyld! undskyld,« lød det fra Casper Jørgensen, der måtte opgive at sige mere.
Torsdag skal en fjerdedel af det danske banelandshold igen i aktion – når Niklas Larsen skal køre omnium.
