René Holten Poulsen solgte sit særlige OL-ur for at finansiere sin OL-kvalifikation, efter Dansk Kano og Kajak Forbund trak støtten til den regerende danske mester. 

Men nu har urmagasinet Time and Crown startet en indsamling, som skal skaffe uret tilbage til kajakroeren, der nåede semifinalen i 1000 meter enerkajak. Det er den danske OL-deltager naturligvis glad for.

»Det er en virkelig fed gestus. At de ser, at jeg har lagt en stor indsats, og anerkender det arbejde, jeg har lavet, er stort. Rolf Momberg-Jørgensen, der købte uret, ved, at det har virkelig stor betydning for mig,« siger René Holten Poulsen til B.T.

Indsamlingen skal samle 20.000 kroner sammen for at købe uret tilbage fra Rolf Momberg-Jørgensen. Og det er endda 7.000 kroner mindre, end han selv gav til OL-deltageren for uret og en del under markedsværdi, der ligger omkring 40.000. 

Urentusiasten betegner det ifølge Time & Crown som sit bidrag til, at uret kommer tilbage til sin retmæssige ejer. 

Og René Holten Poulsen håber inderligt, at indsamlingen rammer 20.000, så han får uret tilbage.

Uret kan snart ende rundt om René Holten Poulsens arm igen. 
Uret kan snart ende rundt om René Holten Poulsens arm igen.  Rolf Momberg-Jørgensen

»Uret betyder sindssygt meget for mig. Jeg købte det efter at have har sparet op rigtig længe, og fordi det er et symbol på min deltagelse ved OL, så det gjorde ondt, da jeg skulle af med det.«

Omega-uret MK II Rio 2016 Olympic Edition blev lavet helt særligt i forbindelse med OL i Rio de Janeiro i 2016, som René Holten Poulsen selv deltog i.

Det blev desværre ikke til ædelt metal for ham ved det netop overståede OL, efter han røg ud i semifinalen. Det blev samtidig kajakroerens allersidste ræs.

Læs B.T.s interview med ham efter den sidste tur her, hvor René Holten Pulsen retter kritikken mod Kano og Kajakforbundet for manglende støtte.

B.T. Fodbold

Dagens episode er sponseret af HelloFresh - lækre måltider leveret til døren. Gå ind på HelloFresh.dk og brug koden TRANSFER. Den giver op til 1.199 kr. rabat på de fem første måltidskasser samt fri fragt på din første måltidskasse. Og hvis du bestiller nu, får du oven i købet gratis dessert med i alle kasser – resten af livet! Du kan også bruge koden, hvis det er mere end 12 måneder siden, du sidst har været kunde og du savner de lækre, nemme måltidskasser. Drengene sidder på en parisisk fortovscafé og taler blandt andet om FCK's travle vindue, FCM's nye scoop og Brøndbys jagt på Randers-stjerne.