Snakker vi egentlig nok om, hvor vilde Mikkel Hansen og Niklas Landin er?
Det er jeg ikke sikker på.
I midten af 00erne kiggede kompetente folk i dansk håndbold på hinanden med hævede øjenbryn. Ikke af bekymring. Det var mere den der slags blik, hvor man lidt vantro tænker, at noget er for godt til at være sandt.
Årsagen var to unikke talenter, som gav forhåbninger om noget stort for herrelandsholdet. Snakken gik på, at hvis alt flaskede sig, så kunne de to skabe en gylden æra.
Nu står vi her, cirka 15 år senere. Og selv den største optimist turde ikke drømme om, at succesen kunne blive så massiv.
De to spillere er selvfølgelig Mikkel Hansen og Niklas Landin.
D'herrer har nu i mere end et årti gjort landsholdet til en magtfaktor i international håndbold. De har været med til at vinde:
VM-sølv, 2011
EM-guld, 2012
VM-sølv, 2013
EM-sølv, 2014
OL-guld, 2016
VM-guld, 2019
VM-guld, 2021
… Og nu altså sølv eller guld ved OL her i 2021.
Vi kan også skære den sådan her: Før Hansen & Landin-æraen havde Danmark spillet to finaler. I hele historien. I 1967 og 2008. Efter Mikkel Hansens og Niklas Landins entre har man – med lørdagens OL-finale – spillet otte.
Lasse Svan Hansen fortjener en honourable mention, for han har også været med i de samme slutrunder. Henrik Møllgaard, Henrik Toft Hansen og Mads Mensah Larsen har ligeledes store aktier i de fleste af de danske medaljer.
Men Landin og Hansen er de to altdominerende figurer. Og man kan ikke overvurdere deres betydning.
De har udviklet en unik evne til altid at levere, når det er allermest påkrævet. Noget, der for nogle år siden blev betragtet som værende meget udansk – men nu regner vi det for den største selvfølge. Det er en af grundene til, at jeg ville vælge de to spillere som de første på mit holdkort, selvom jeg havde frit valg på alle hylder i hele verden.
Vi så det for fuld udblæsning i torsdagens semifinale mod Spanien, hvor Hansen blev topscorer med 12 mål, og Landin stemplede ind med de afgørende redninger.
Ja, Mikkel Hansen har faktisk været topscorer i samtlige danske knald eller fald-kampe ved OL i 2016, VM i 2019 og VM i 2021. Og han har fortsat den stime her ved OL i Tokyo.
Og Landin har også for vane at banke redningsprocenten op i de helt høje luftlag, når der er medaljer på spil. Tænk eksempelvis bare på hans suveræne præstationer i de seneste to VM-finaler.
Sammen har de to løftet barren for, hvad man kan drømme om som dansk håndboldspiller. Der er ikke den dør, de ikke har sparket ind. Når man står som et håbefuldt barn i en håndboldhal, kan der ikke længere være grænser for, hvad man tør tro på. For Landin og Hansen har vist vejen. Med titler og medaljer. Med individuelle kåringer som verdens bedste. Med et niveau, som for et par årtier siden virkede utopisk at tro på for en dansk herrespiller.
Jeg har både Mikkel Hansen og Niklas Landin som stensikre medlemmer af Sportens Hall of Fame. I mine øjne står det slet ikke til diskussion. De har sat et så markant aftryk på både håndbolden og dansk idræt, at de er selvskrevet til den hæder, når de en dag indstiller karrieren.
Deres bedrifter vil for altid været skrevet med de helt store typer i historiebøgerne. Og det kommer udfaldet af lørdagens finale ikke til at ændre på, for de har allerede vundet det hele med landsholdet.
Mit gæt er dog, at de lægger yderligere til deres egen arv, når de lørdag løber på banen til OL-finalen mod Frankrig.
Her vil de kunne være med til at gøre Danmark til dobbelte forsvarende olympiske mestre og verdensmestre. En fuldstændig uvirkelig præstation, som kun er sket en gang tidligere i historien: Det var netop Frankrigs Les Experts, som formåede det i perioden 2008 til 2012.
Men jeg tror, håndboldherrerne – med Landin og Hansen i spidsen – gentager det kunststykke lørdag.
