De danske håndboldkvinder er i OL-semifinalen efter en forrygende indsats mod Holland.
Vi havde næsten dømt dem ude, men det gad de altså ikke stå model til.
Nu spiller de om historiske OL-medaljer efter 29-25-sejren over hollænderne.
Her følger B.T.s dom fra dramaet:
Bonsoir madame! Var det hendes bedste landskamp nogensinde? Hun var jo vanvittig! Man har savnet at se hende træde i karakter som den store profil, hun burde være. Det gjorde hun i dag.
Tog ansvar på straffe, som assistdronning, som motivator. Forsvarsspil i verdensklasse. Kunne du tænke dig at ryge ned i gulvet med et brag? Jamen, værsgo, med glæde.
Tak for forestillingen, det var en fornøjelse at se. Hvorfor er det ikke sket før?
Det var et mareridt fra start til slut for Østergaard, der traf den ene dårlige beslutning efter den anden.
Man kunne næsten se selvtilliden dryppe ud af hende som en smeltet Filur en varm sommerdag. Den skal hun glemme hurtigst muligt.
Sandra Toft UB
Althea Reinhardt 6
Sarah Iversen 3
Helena Elver 4
Anne Mette Hansen 6
Kathrine Heindahl UB
Line Haugsted 5
Mette Tranborg 3
Kristina Jørgensen 3
Trine Østergaard 2
Louise Burgaard 3
Mie Højlund 5
Emma Friis 5
Rikke Iversen 4
---
Jesper Jensen 6
Hvor fanden kom dét fra? Lad mig bare være ærlig, jeg havde næsten stillet OL-træskoene for dem efter mareridtsstarten og lagt tulipaner på gravstedet.
Angrebsspillet fortsatte nemlig sine sløje takter, mens danskerne blev smækket i gulvet fra start og fik en ordentlig én på Gouda'en. Men det her er et mentalt comeback, de kan være stolte af. For det lugtede ellers af en klassisk omgang Rem-brændt barn skyr ilden. Næh nej.
Den måske mest skelsættende periode i en kamp for dette landshold kom, da de gik fra 7-10 efter 22 minutter til 15-10 efter 34 minutter. Otte scoringer i træk! Kald det et Van Gogh i nødden. Det kom hollænderne aldrig tilbage fra.
Og jeg må tilskrive det fundamentet, Jesper Jensen har bygget op i sin tid.
Da han overtog landsholdet, skar han alt ind til benet og gjorde det så simpelt som muligt for spillerne.
Han fik sat en mental prop i et hold, der tidligere har været uden bund, når det kom til udfald på topplan.
Hele OL har holdet dog gynget mere end Oslo-båden i julefrokostsæsonen, derfor må vi bare lette på hatten over den semifinaleplads. Søstærke, det var de så alligevel. Det havde vi aldrig set komme.
Det var svært ikke at lægge mærke til den hollandske superstjerne Estavana Polman, da hun trådte på banen forud for kampen. Fordi der stod den danske landstræner Jesper Jensen og snakkede med sin assistent Lars Jørgensen. De to ænsede ikke hinanden.
Forløbet i Team Esbjerg var en sæbeopera for åben skærm, og nu stod de så overfor hinanden igen. Lad os bare sige, at den vandt Jesper Jensen.
Polman blev kastet ud på dybt vand uden redningsvest og fandt aldrig til land. Det danske forsvar åd hende slet og ret. Selv i hendes gode perioder.
En OL-semifinale for de danske håndboldkvinder er en monumental bedrift. Den første i 20 år for et kvindelandshold, der har kæmpet med, at fortidens succes har kastet lange skygger over dem.
Nu spiller de altså helt officielt om OL-medaljer.
Havde du sagt det til mig efter ydmygelsen mod Norge, havde jeg bedt dig om at søge egen læge.
Der er ingen grund til at stoppe her – også selvom det ligner et nyt brag mod Norge i semifinalen torsdag, medmindre de norske jenter flopper mod Brasilien.
Det er også lige meget. Glem Norge, Danmark. Det her er en chance, I aldrig får igen. Grib den.
