Der går ikke længe, før tv-værten Signe Vadgaard kan kalde sig for mor.

Den 37-årige vært er nemlig 36 uger henne i graviditeten, hvor hun venter en lille pige.

Det betyder naturligvis, at maven vokser og vokser, og den store mave viste Signe Vadgaard torsdag frem på Instagram.

'37 år gammel i dag. Fejres her med 36 uger gammel pige i maven og kakaomælk, fordi hallååååå shorty, det er min fødselsdag,' skrev hun helt præcist i opslaget.

Værten danner par med Cathrine Gjørtsvang Vadgaard, og de afslørede tidligere på sommeren, at de venter sig en pige.

Signe Vadgaard fortalte om graviditeten for første gang for 13 uger siden på Instagram.

Her skrev hun, at det var et projekt, der havde taget flere år, og at de var hamrerende lykkelige for at skulle være forældre til oktober.

Parret solgte tilbage i juli deres penthouselejlighed, der lå på Amagerbro i København.

Signe Vadgaard er efterhånden blevet rutineret på skærmen. Det er således små fire år siden, at hun skiftede radiomikrofonen ud med at være tv-vært.

Den 37-årige vært er blandt andet vært på Premier League på TV 3 Sport, mens hun skulle have dækket EM i fodbold tidligere på sommeren, hvis corona-pandemien ikke havde sat en stopper for det.