Optakten til kampen mod Conor McGregor var på nogle punkter grim for Khabib Nurmagomedov.

»Dagen før kampen sov jeg slet ikke. Jeg havde tabt mig og havde det rigtig dårligt. Jeg fik anfald og følte mig syg,« fortæller den 30-årige russer til russisk tv, skriver Daily Mail.

Han fortæller kun om det, fordi han vandt kampen mod Conor McGregor.

»Hvis jeg havde tabt, ville jeg ikke have fortalt det her. Så havde det bare været en undskyldning,« siger Khabib Nurmagomedov.

Khabib Nurmagomedov (øverst) vandt kampen mod Conor McGregor. 
Khabib Nurmagomedov (øverst) vandt kampen mod Conor McGregor.  Foto: Stephen R. Sylvanie
Vis mere

Kampen mod McGregor endte i en sand skandale, da den russiske vinder gik til angreb på folk uden for buret. Folk, der var en del af Conor McGregors lejr, ligesom Nurmagomedovs lejr angreb McGregor i buret.

Inden kampen var der kommet en del provokationer fra Conor McGregor, som Khabib Nurmagomedov ikke brød sig om. Den russiske vinder mener ikke, det er på sin plads at sige så mange - og hårde - ting om en modstander, og det provokerede ham også, at Conor McGregor ikke ville give hånd.

Derudover har han også offentligt brokket sig over, at UFC ikke har gjort mere ved det faktum, at Conor McGregor tilbage i april angreb en bus, der havde Khabib Nurmagomedov og Michael Chiesa om bord.

Og det er ikke kun kampen i Las Vegas alene, der har tiltrukket stor opmærksomhed. Efter kampen afslørede Khabib Nurmagomedov nemlig, at han havde fået et opkald fra Vladimir Putin, der ville lykønske med sejren.

Khabib Nurmagomedov (th.) mødtes efter kampen med Vladimir Putin (tv.). 
Khabib Nurmagomedov (th.) mødtes efter kampen med Vladimir Putin (tv.).  Foto: MIKHAIL KLIMENTYEV/SPUTNIK/KREML
Vis mere

Og nu afslører kæmperen lidt af, hvad der blev sagt i den anden ende af røret. For Nurmagomedov havde også talt med den russiske præsident om de fornærmelser, Conor McGregor var kommet med inden kampen.

»Som Putin sagde: 'Når de angriber os bagfra, slår vi dem',« hvilket fik publikum i studiet til at klappe.

Efter kampen er både Khabib Nurmagomedov og Conor McGregor blevet midlertidigt suspenderet af Nevada State Commission som følge af tumulten efter kampen.

Den 24. oktober bliver der så taget stilling til, om de to skal suspenderes permanent, eller om det bare er midlertidigt.