Et stjernebryllup mellem en NBA-spiller og en kendt model.

Franske Joakim Noah, der spillede for Memphis Grizzlies i sidste sæson, skal nemlig giftes med Victoria's Secret-modellen Lais Ribeiro.

Joakim Noah og Lais Ribeiro skal giftes.
Joakim Noah og Lais Ribeiro skal giftes.
Vis mere

Supermodellen med de 2,1 millioner følgere på Instagram sagde ja til basketballspilleren, der friede under den kendte musikfestival Burning Man, der finder sted i USA.

Det offentliggjorde Ribeiro på Instagram med et billede der afslører, at hun er topløs. Du kan se billedet i bunden af artiklen.

Lais Ribeiro har arbejdet for en række af verdens største modehuse.
Lais Ribeiro har arbejdet for en række af verdens største modehuse. Foto: LUCAS BARIOULET
Vis mere

»Jeg er lidt sent ude med Burning Man-billeder, men jeg rørte ikke ved min telefon i fem dage, og jeg har ikke et eneste billede, men takket være min bedste ven Jerome Duran, fangede han et af de bedste tidspunkter i mit liv. Joakim Noah overraskede mig på mit yndlingssted og friede. Vi kunne ikke være lykkeligere! Vi skal giftes, venner!« skriver hun til billedet.

Også basketball spilleren deler sin glæde på de sociale medier.

»At fri til dig var mit livs nemmeste beslutning,« skriver han blandt andet.

Den 28-årige Lais Ribeiro og den 34-årige Joakim Noah begyndte at date for et år siden, og de har begge prominente karrierer bag sig. Modellen, der fik en søn som kun 17-årig, har arbejdet for nogle af verdens mest prominente modehuse som DKNY, Christian Dior, Ralph Lauren, Chanel og Louis Vuitton.

Fransk-svenske Joakim Noah har blandt andet har spillet for Chicago Bulls og New York Knicks i NBA.

Lige nu står han dog uden kontrakt.

Han er søn af den tidligere tennisspiller Yannick Noah, der vandt French Open i 1983 og sidenhen er blevet musiker.

Opslagene melder intet om, hvornår bryluppet finder sted.